Angel Heart er en fantasy-thriller fra 1987 instrueret af Alan Parker. Han er manden bag film så forskellige som Bugsy Malone, Pink Floyd – The Wall og Mississippi Burning. Den er baseret på en roman af halvsvenske William Hjortsberg.
Mickey Rourke er privatdetektiven Harry Angel. Han hyres af den kryptiske Louis Cyphre (Robert De Niro) til at opspore en crooner kaldet Johnny Favorite. Det handler om et kontraktbrud, men det udvikler sig til en både mystisk og blodig affære.
Jeg vil ikke afsløre mere om handlingen. Jeg elsker selv at gætte løs i detektivhistorier, og det er sjovere, når man ser dem, end hvis man ved for meget på forhånd.
Mysteriet er velskrevet og klogt udtænkt. Det lider en smule under, at man i dag – næsten 40 år senere – kan se tilbage på mange varianter over samme koncept i andre film. Derfor er visse ledetråde lidt nemme at udpege og afkode. Men der er stadig masser af spænding og mystik i afviklingen, og man er jo aldrig helt sikker på, man gætter rigtigt.
Filmens scenografi og visuelle udtryk kan beskrives som neo-noir (moderne film noir). Der er masser af symbolik i billedsproget, hvilket både er smukt at beskue, men også sætter gang i mere gætteri om betydningen ift. plottets mysterium. Jeg elsker det.
Voodoo om natten
Det var en kontroversiel film. Lisa Bonet, dengang kendt som Denise Huxtable, teenagedatteren i The Cosby Show, spiller en ung, enlig, 17-årig mor, som praktiserer voodoo om natten og dyrker vild sex med ældre mænd (Mickey Rourke) i scener, som næsten intet overlader til fantasien.
Bonet var selv kun 18 år, da filmen blev indspillet. Lige akkurat myndig og derfor fuldt berettiget til at deltage i den slags. Men den amerikanske befolkning havde fulgt hende siden hun var 15 år gammel, og det var simpelthen for hård en kost for deres sarte mavser.
Men hun blev nomineret til en Saturn Award, og hun vandt en Jupiter Award samt en Youth in Film Award.
Den fik en blandet modtagelse. Legenderne Gene Siskel og Roger Ebert var rygende uenige i deres ugentlige TV-program. Men den nyder stor anerkendelse i dag. Den scorer 82 procent på Rotten Tomatoes, og den figurer på flere magasiners toplister over de bedste gysere nogensinde.
Den er fængslende, og den kilder mig de rigtige steder. Detektivgenren, den okkulte mystik, neo-noir-stilen, brutaliteten og sågar erotikken. Jeg slugte grådigt forfattere som Stephen King og Anne Rice i mine formative ungdomsår, og den hører hjemme i det selskab.