Be Cool

Be Cool er en gangsterkomedie fra 2005 instrueret af F. Gary Gray. Han er manden bag bl.a. The Italian Job og Law Abiding Citizen. Det er efterfølgeren til Get Shorty, og lige som sin forgænger er den baseret på en roman af Elmore Leonard.

Chili Palmer (John Travolta) er tilbage, og filmbranchen er begyndt at kede ham. Han går derfor ind i musikbranchen, da muligheden opstår, og her møder han en helt ny type gangstere, så at sige.

Filmen genforener Travolta og Uma Thurman. Hun spiller enken til Tommy Athens (James Woods), ejeren af et mindre pladeselskab. Hun og Travolta svingede senest sammen i Pulp Fiction, og sørme om de ikke finder et nyt dansegulv i Be Cool.

Dwayne Johnson har en rigtigt sjov birolle. Han er en homoseksuel wannabe-skuespiller/bodyguard, og det bedste er, at de gør grin med hans eneste trick, det løftede øjenbryn. Han har i hvert fald selvironi.

Det er en film i samme stil og tone som forgængeren. En slags gangsterkomedie med satire og situationskomik. Den genbruger nogle af de samme tricks, men kulissen er ny, og det samme er aktørerne.

Den er god. Jeg er vild med Travoltas über-coole karakter. Men forgængerens plot var bedre, og han snørede dem alle på genial vis. Her opstår flere tilfældigheder, og den afsluttende sløjfe er mindre elegant.

Men jeg hyggede mig.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.