The Italian Job

The Italian Job er en kupfilm fra 2003 instrueret af F. Gary Gray. Han har bl.a. instrueret The Negotiator, Be Cool og Nådeløs hævn.

Filmen er et remake af en britisk kupfilm fra 1969 med Michael Caine. Men historien er ny. De har kun lånt titlen og den ikoniske biljagt med tre Morris Mini’er.

Den begynder med et succesfuldt kup begået af lutter kendte ansigter. Donald Sutherland, Mark Whalberg, Jason Statham og Edward Norton er de største stjerner. Men en af dem forråder de andre og stikker af med hele byttet. De beslutter naturligvis at stjæle det tilbage.

Charlize Theron holder drengene med selskab og bestøver filmen med sin kvindelige charme og skønhed.

Det er en veldrejet thriller, og jeg vover den påstand, at den er bedre end originalen. Den gamle film var et lystspil. Der er mere action, spænding og drama i den nye film, og der er nogle fede, moderne kupscener.

I skrivende stund kan du se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.