
Wildwood er en stop-motion-animeret eventyrfilm fra 2026 instrueret af Travis Knight. Han er manden bag Bumblebee og Masters of the Univers. Han er også tidligere animator og producer på ParaNorman, The Boxtrolls og Missing Link.
Filmen er baseret på en illustreret roman skabt af ægteparret Colin Meloy og Carson Ellis. De udtænkte historien sammen, hvorefter han skrev den og hun illustrerede. De hentede inspiration i genrens mange klassikere samt folkeeventyr. Nogle er mere oplagte end andre. Filmen er også krydret med mindre hyldester her og der i scener og andre detaljer.
Prue er en 13-årig pige med en lillebitte lillebror. Hun elsker ham højt og passer ham gladeligt, når forældrene arbejder. Men hun lytter ikke til deres formaninger om at blive hjemme. I stedet tager hun på eventyr dvs. en cykeltur til en legeplads med lillebror i trækvogn.
Denne dag sker der det højst besynderlige, at lillebroren bortføres af en stor krageflok. Prue og skolekammeraten Curtis følger efter. Jagten tager dem ind i en mystis skov på den anden side af jernbanebroen. Prues far har altid advaret hende om denne skov. Men hun må redde sin lillebror.
Det udvikler sig til et eventyr efter alle genrens grundregler. Her er først og fremmest masser af talende dyr. Men der er også ulmende konflikter mellem denne verdens grupperinger. Titler og motiver kan variere, men den vækker især minder om Løven, heksen og garderobeskabet.
Fantastisk filmkunst
Det gør ikke spor, at genren har sine grundpiller og klassiske inspirationskilder. De friske pust og gode strømninger bor i detaljerne. Her er masser at dykke ned i. Men det vigtigste er, at man kan føle den. Karakterne og plottet. Man sympatiserer med dem og deres kamp. Man elsker de gode og bliver decideret vred på de onde. Sådan skal det være.
Som eventyrfilm er flest, mikser den det sjove med det sørgelige. Det er en familiefilm, men også et drama og en tragedie. Der er stor spænding og sågar blodige slag. Her er den overraskende brutal. De mindste kan sagtens blive bange. Den er til de større børn. Og deres forældre.
Den er produceret af Laika, som er selskabet bag instruktørens nævnte animationsfilm samt den prisvindende Coraline. Dette er officielt deres hidtil største produktion. Men det er også en genrefilm på niveau med de nævnte eksempler og mange andre. Den har de nødvendige proportioner og armbevægelser til at udfordre mastodonter som Ringenes Herre.
Jeg ved ikke, om man kalder det en effektfilm. Men det er i hvert fald en film med imponerende håndværk. Et stykke fantastisk filmkunst i en døende genre, hvor pionerer som Laika og britiske Aardman forhåbentligt kan vejre fanen så ivrigt, at den lever videre.
Man kan ikke betragte den som en dukkefilm. De er så dygtige, at det snarere ligner 3D-animation. Men det er samtidig mere levende og ægte. Den formår uden problemer at både underholde og imponere. Samtidig takler den genren så godt, at den hører hjemme på samme hylde som alle de øvrige. Den kan vinde i alle kategorier, hvis den får chancen.










