Lucy Pevensie, den yngste i søskendeflokken, og mr. Tumnus, en faun.
Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet (originaltitel: The Chronicles of Narnia: The Lion, the Witch and the Wardrobe) er en eventyrfilm fra 2005 instrueret af Andrew Adamson. Han er manden bag bl.a. de første to Shrek-film.
Den er baseret på en roman fra 1950 af den britiske forfatter, C. J. Lewis. Det er den første i en bogserie på hele syv bind udgivet i årene 1950-1956. Den er filmatiseret flere gange som TV-serie, både live-action og animation. Dette er den første og foreløbig eneste filmatisering til det store lærred.31
Filmen fik to efterfølgere, Prins Caspian og Morgenvandrerens rejse, begge baseret på udgivelser i forfatterens bogserie.
Handlingen begynder i 1940, hvor 2. verdenskrig er brudt ud. Storbritannien rammes af bombeangreb, og fire børn, Lucy, Susan, Edmund og Peter, evakueres til et stort, gammelt landsted beboet af den mystiske professor Kirke og hans skrappe husholderske.
Her leger børnene gemmeleg og opdager et klædeskab, der fører til en forunderlig eventyrverden med fabelvæsener og talende dyr. Uheldigvis ankommer de midt i en evig vintertid skabt af en grusom, hvid heks. Men det er alt sammen en del af en gammel profeti, og menneskebørnene spiller en vigtig rolle.
Alice, Ozzy og sofahynderne
Lewis er inspireret af mange andre eventyr. Her er elementer fra Alice i Eventyrland, Troldmanden fra Oz og H. C. Andersens Snedronningen. Han var ovenikøbet gode venner med J. R. R. Tolkien. Her er lighederne knap så store, men enkelte steder popper de op.
Filmisk lander den midt i en tid med filmatiseringer af samme støbning. Harry Potter, Det gyldne kompas og nye udgaver af førnævnte værker. Desværre falder den også lidt i mellem sofahynderne af samme grund. Den er stor og flot, men den ligner meget andet.
Den er langt mere børnevenlig end Ringenes Herre. Det er fair nok. Men historien føles gammeldags ift. Harry Potter. Rowling skabte det perfekte trekløver i Harry, Hermione og Ron. Hver sin unikke karakter og god dynamik i mellem dem. De fire børn i garderobeskabet er lidt for anonyme. Fortællingen er på en måde større end dem.
Den underholder stadig. Tilda Swinton er en fremragende heks. Der er mange sjove og spændende skabninger. Effekterne er ganske imponerende, selvom de nu er 20 år gamle. Men den når ikke de højder, værket fortjener. Der mangler noget, og det er nok især hovedpersonernes gennemslagskraft.
