Alice i Eventyrland

Mia Wasikowska som den nysgerrige Alice.

Alice i Eventyrland (originaltitel: Alice in Wonderland) er en eventyrfilm fra 2010 instrueret af Tim Burton. Den er baseret på de to romaner af Lewis Caroll.

Alle forventer, Alice vil sige ja, når den unge Lord Ascot frier til hende. Hvem skulle hun ellers gifte sig med? I stedet stikker hun af for at fange en kanin med et lommeur og en vigtig aftale. Hun falder i et dybt hul og lander i en mystisk verden.

Det er ikke et remake eller en efterfølger, men en ny fortolkning. Eventyret om Alice er en serie usædvanlige oplevelser med sære fantasivæsner. Burton ville i stedet skabe en sammenhængende fortælling.

Det er lykkedes. Historien er spændende og uforudsigelig. Der er masser af referencer til det originale eventyr, og alle de velkendte karakterer er samlet. Men handlingen er ny. Filmen er et visuelt mesterværk, og Burtons dystre stil passer godt til et eventyr, der handler om gale hattemagere og psykotiske dronninger, som kapper hovederne af folk.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.