Digger er et komediedrama fra 2026 skrevet og instrueret af mexicanske Alejandro Gonzalez Inarritu. Han er manden bag Birdman og The Revenant.
Tom Cruise spiller hovedrollen som Digger Rockwell, en rig og magtfuld oliemagnat. Han er typen, der ikke acceptere et nej, men kræver det umulige. Selv Moder Jord har bare at adlyde. Men så rammer katastrofen alligevel, helt som forventet efter adskillige advarsler, han ignorerede og negligerede.
Dramaet ligger i selve emnet og de fatale konsekvenser for både menneskeheden og den stakkels klode. Men tonen er satirisk og proppet med sort, absurd komik. Den ene karakter er mere spøjs end den anden. Alle scener udvikler sig i uventede og ofte bizarre retninger.
De har sminket Cruise i en eller anden ukendt grad. Teknisk set ved vi ikke, hvor meget han normalt sminkes yngre. Måske ligner han for en gangs skyld sin rigtige alder. Det hjælper ham naturligvis i forvandlingen, men bag det tidshærgede ydre gemmer sig også en stor præstation. Den flittige actionhelt vender tilbage til sit skuespiltalent.
Den vildeste action er faktisk en scene, hvor han får en sko smidt i hovedet. Resten af handlingen er drevet af dialoger og monologer. Det er en skuespillers film. En forfatters film. Effektmagerne har for en sjælden gangs skyld ikke meget at lave.
Alvor bag morskaben
Instruktøren har masser på hjerte omkring nutidens verden, de aktuelle strømninger indenfor både politik og industrialisme drevet at tøjleløs grådighed, skamløshed og graverende dumhed. Man kan drage utallige paralleller til aktuelle temaer og rigtige personer. Du kan nemt gætte hvilke.
Han anvender satiren og farcen som en moderne Shakespeare til at dække en global tragedie, som for os heldigvis ikke er indtruffet endnu. Spørgsmålet er, om virkelighedens verdensledere og andre magtfulde bagmænd vil være lige så tonedøve, når det gælder. Det kan man nemt frygte, når man skæver til især USA.
Debatten er ofte så polariseret, at mange sikkert vil stå af på forhånd. Men hvis du giver den en chance, kan du få nogle gode, nye perspektiver. Den er tankevækkende og brutal, som satire kan være. Men der er alvor bag morskaben.
Der er lag, jeg ikke vil afsløre her. Der venter gode overraskelser, hvis du ikke ved for meget allerede. Derfor vil jeg heller ikke sammenligne med specifikke film. Jeg kan dog sige, at vi befinder os i et Terry Gilliam’sk filmunivers.
En lille advarsel
Selvom Cruise atter træder ind i en komisk rolle med masser af makeup, er den ikke sammenlignelig med Tropic Thunder, hvor han spillede en skruppelløs filmproducer. Hvis du forventer den type film og humor, kan du få en rædsom oplevelse.
Tænk i stedet over, hvilke film instruktøren normalt laver. Lav koblingen til Terry Gilliam – eller Yorgos Lanthimos, hvis du vil have en nyere reference. Det er denne ene af skalaen.
Den er fremragende. En moderne udgave af den gamle kunstform. Men også noget menneskeligt. Jeg nævnte ikke Shakespeare uden grund. Men jeg vil heller ikke spolere for meget. Jeg vil blot smide alle mine hjerter efter den.
