Hot Tub Time Machine

Hot Tub Time Machine, også kendt på dansk som Bagstiv i boblebadet, er en komedie fra 2010 instrueret af Steve Pink. Han har bl.a. instrueret Accepted og skrevet Grosse Pointe Blank samt High Fidelity.

En flok gamle venner genforenes, da en af dem forsøger at begå selvmord, og de andre beslutter sig for at tage ham med til et skisportssted, hvor de havde deres livs bedste ferie, da de var unge. Samme aften står den på druk i boblebadet, og da de vågner op næsten morgen, er de på mystisk vis rejst tilbage til 1986, da de besøgte feriestedet første gang.

Det er naturligvis umuligt at rejse i tiden på den måde. Men det er også umuligt at genopleve den samme dag igen og igen, som Bill Murray gør i Groundhog Day. Og den fungerer jo. Så man skal ikke tænke så meget over hvordan og hvorfor.

Desuden er den rigtig sjov. Der er masser af morsomme referencer til årtiet, alle elsker at hade. Der er en god historie, som handler om at reflektere over det liv, man har levet, og de valg, man har truffet.

Den er original og uforudsigelig, selvom den er inspireret af bl.a. Back to the Future og har et budskab a la førnævnte Groundhog Day. Det er en film, der overrasker positivt og byder på mere, end man umiddelbart forventer.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.