Winona Ryder og Michael Keaton, ældre men vi… nej, bare ældre.
Beetlejuice Beetlejuice er en gyserkomedie fra 2024 instrueret af Tim Burton. Han er manden bag bl.a. Batman, Edward Scissorhands og såmænd den første Beetlejuice fra 1988. Dette er en 2’er, og som du kan se – lidt af en efternøler.
Årene er bestemt ikke gået uden tidligere overvejelser. Faktisk ligger der flere kasserede manuskripter i Hollywoods skraldespande et sted. Titler som Beetlejuice in Love, Beetlejuice Goes Hawaiian og Beetlejuice and the Haunted Mansion er allerede forsøgt.
Da både Burton og Michael Keaton havde travlt i det følgende årti, og lille, gotiske Winona Ryder voksede og voksede, blev snakken mindre og mindre hyppig. Til sidst forstummede den. I hvert fald for en stund. Mens tiden gik, forvandledes Hollywood til en genbrugsbutik.
Det lyder grimt, og det er det også i flere tilfælde. Der er fæle, grådige forsøg på genbrug, vi ikke snakker om. Men der er også gode gensyn, hvor alt bare fungerer. Derfor krydser vi fingre igen og igen. Vi elskede dem jo. Måske bliver det godt igen.
Fjollet og (u)hyggelig
Næsten hele holdet er tilbage. Burton i instruktørsædet, komponisten Danny Elfman bag kirkeorglet, Keaton som titlens drillesyge dæmon, Ryder som en voksenudgave af Lydia Deetz og Catherine O’Hara som den skrækkelige stedmoder, Delia.
De får selskab af nye (og gamle, men nye i franchisen) ansigter. Jenna Ortega, kendt fra TV-serien Wednesday, er Astrid Deetz, Lydias teenagedatter. I underverdenen møder vi bl.a. Willem Dafoe, Monica Bellucci og Danny DeVito.
Man kunne frygte, at Ortega stjæler handlingen. Hun er trods alt den nye stjerne. Men Ryder og O’Hara er mindst lige så aktive i hver sin del af den samlede fortælling. Beetlejuice har overhovedet ikke ændret sig, og det er godt at se.
Du får karakterudvikling i forholdet mellem Lydia og Astrid. Førstnævnte havde det nemmere, da hun så spøgelser som barn. Det er knap så simpelt, når man bliver voksen. Hun har mistet kontrollen, og forholdet til datteren kunne være bedre.
Jeg vil nødigt afsløre for meget. Der er tungere emner under overfladen. Også tungere end i den første film. Men meget typiske for familiefilm og komedier. Derfor tager de ikke noget fra morskaben. Den er lige så fjollet og (u)hyggelig som håbet.
Beetlejuice er Beetlejuice
Faktisk fanger de stemningen fra den gamle film overraskende godt. Det er som om intet har ændret sig. Delia er stadig skrækkelig, Beetlejuice er Beetlejuice, og efterlivet er fuld af skøre, skægge, makabre og monstrøse genfærd. Det er skønt.
Du kan roligt glæde dig til de nye karakterer og deres bidrag til det gyselige univers.
Men du skal tage den nostalgiske brille på. Det er en film for fans af originalen. Jeg så mange unge mennesker i biografsalen, og jeg hørte ikke mange latterbrøl. Måske er det ikke deres type humor. Hvis de forventede en film a la Wednesday, ramte den ikke plet.
Jeg nød den. Jeg vil tilføje den til samlingen, når det bliver muligt. Men originalen er bedre. Måske er det alderen. Det er svært at sætte fingeren på. Det er også svært at lave en 2’er. Men de gjorde det, og det fungerer. Det er et godt gensyn med de gamle venner.
