Better Call Saul følger den lyssky advokat, Saul Goodman, som i virkeligheden hedder James “Slippin’ Jimmy” McGill. Den fortæller historien om, hvordan han starter som postomdeler i sin storebrors prominente advokatfirma, tager en brevkursusversion af advokatuddannelsen og længe forsøger at finde en karrierevej ud af den skygge, hans storebror kaster. Men vejen må uundgåeligt føre ham til de begivenheder, vi allerede kender fra Breaking Bad.
Serien har fem sæsoner på bagen, og du kender den muligvis allerede. Hvis du ikke har set den, får du mine varmeste anbefalinger. Det er en fantastisk spændende rejse, også selvom destinationen er givet på forhånd. Der er masser af overraskelser på turen derhen, og Jimmy er en sympatisk karakter, selvom han også begår mange fejl og dumheder.
Den er lavet og skrevet af de samme serieskabere, og den indeholder mange af de samme elementer fra det kriminelle miljø. Der er en række sideløbende forhistorier, og de giver alle dybere indsigt i bikarakterer fra Breaking Bad – primært Gustavo Fring og Mike Ehrmantraut ud over Saul Goodman.
Men den er samtidig meget forskellig fra Breaking Bad. Serieskaberne har ikke valgt at gentage sig selv. De har ladet karaktererne bestemme retningen og tonen, og derfor er den også sin egen. Det ville faktisk ikke overraske mig, hvis nogen fans af Breaking Bad ikke kan lide den, fordi den er så forskellig på mange, mange måder.
Bedre end Breaking Bad
Det er fedt, at de har turdet lave en spin-off-serie, der er så forskellig fra originalen. Alt for ofte får man bare mere af det samme. Men Better Call Saul står helt på egne ben. Og jeg kan faktisk bedre lide den end Breaking Bad.
Jeg er vild med karaktererne, deres historie og måden, de tænker og handler på, på både godt og ondt. Jeg er også glad for dens slow-burner-fortællestil og balancen mellem drama og tør, sort humor. Og så er det bare alt sammen på et tårnhøjt niveau.
Sidst, men ikke mindst vil jeg fremhæve Kim Wexler, Goodmans urokkelige støtte, partner og bedre halvdel i begrebets absolutte forstand. Hun er en fantastisk god karakter, en stærk, kompetent kvinde, og det perfekte modstykke til den flyvske og ofte lidt for kreative Goodman. Hun spilles eminent af Rhea Seehorn, kendt fra bl.a. Franklin & Bash.
Sjette sæson
Sjette sæson er sidste sæson.
Det er en barsk og brutal, højdramatisk sæson, hvor flere handlingsforløb spidser til på værst tænkelige manér. Jeg vil ikke afsløre detaljerne.
Den er opdelt i to akter. Første akt er fortalt som hidtil. Den følger Goodman, Fring og Ehrmantraut, og deres historier ender, hvor Breaking Bad begynder. Der er dog masser af spænding i alle detaljerne.
Anden akt springer lidt mere rundt i tiden. Du får nogle flashbacks med Walter White og Jesse Pinkman. De følger ikke en specifik kronologi, men læner sig op ad temaet, som er Goodmans egen selvransagelse.
Men den primære handling i anden akt foregår efter Breaking Bad. I Goodmans nye liv. Det betyder, at du ikke bare får afslutningen, hvor forhistorien indhenter Breaking Bad, du får også en samlet afslutning på Goodmans historie.
Det sætter jeg stor pris på, og – uden at afsløre for meget – vil jeg sige, den ender et meget tilfredsstillende sted. Et overraskende sted, men et passende sted.
Min bedømmelse står fast. Jeg har nydt hele rejsen, og jeg er glad for slutningen.
Du kan se hele serien på Netflix.
