Michelle Johnson og Michael Caine.
Blame It on Rio er en komedie fra 1984 baseret på den franske ditto, Un moment d’égarement fra 1977.
Matthew Hollis og Victor Lyons er et par midaldrende fædre, der tager på ferie til Rio med deres to teenagedøtre. Victor er midt i en skilsmisse og trænger til at slippe tøjlerne og lette trykket. Matthew er i syv sind, da hans kone er taget på ferie alene for at tænke. Han er ikke i humør til at more sig, men skæbnen – og Victors datter – vil det anderledes.
Anmelderne slagtede filmen i 1984. En skrev, den ikke bare var humorforladt, den var også dyster. En anden kaldte den en af de værste film nogensinde. Roger Ebert gav den 1 ud af 4 stjerner og kritiserede dens afslappede håndtering af et alvorligt emne.
Det er sandt, at emnet i sig selv er ret alvorligt, og hvis man vil tage det alvorligt, så løfter den ikke opgaven. Men det samme kan man jo sige om f.eks. politiarbejde i The Naked Gun. Alvorligt emne. Meget afslappet håndtering.
Jeg så filmen som et lystspil, og jeg kom flere gange til at tænke på Klovn med Frank Hvam og Casper Christensen. Der er mange lighedstræk mellem hovedpersonerne og deres situation. Michael Caine roder sig ud i pinlige situationer, og Joseph Bologna er skørtejægeren, der læggerne damerne ned på stribe.
Jeg savnede dog, den var lidt sjovere. Der er en munter tone, men du slipper igennem uden at klaske lårbasserne ømme. Alligevel hyggede jeg mig i selskab med det umage makkerpar og deres to smukke døtre, den ene i skikkelse af en ung Demi Moore.
