Boogie Nights er et komediedrama fra 1997 skrevet og instrueret af Paul Thomas Anderson. Han er bedst kendt for Punch-Drunk Love og There Will Be Blood. Den er baseret på hans egen kortfilmsmockumentar fra 1988, The Dirk Diggler Story.
Handlingen er sat i 1970’erne i pornoens gyldne æra. Her spiller Mark Whalberg en særdeles veludrustet opvaskedreng, som rekrutteres til pornobranchen, da rygterne om hans store “talent” spreder sig.
Filmens fortælling er fiktiv, men Anderson fik idéen til kortfilmen, da han stadig gik i high school, efter at have set en dokumentar om pornostjernen John Holmes. Whalbergs karakter er baseret på ham.
Kølle til kåde kvinder
Selveste Burt Reynolds spiller en porno-instruktør kaldet Jack Horner. Rygterne lyder, han hadede filmen og fyrede sin agent for at have anbefalet den. Siden vandt han en Golden Globe og blev nomineret til en Oscar.
Ud over Whalberg og Reynolds er der en imponerende rolleliste. Blandt kvinderne finder vi Julianne Moore og Heather Graham. På herresiden huserer også Don Cheadle, John C. Reilly og Thomas Jane.
Ikke overraskende er der også flere rigtige pornostjerner på rollelisten. Den mest kendte er veteranen Nina Hartley. Hun har medvirket i film med titler som Kølle til kåde kvinder og Back Door Brides III.
Fra opvaskedreng til pornotyr
Selvom den er fiktiv, er den lavet som en rigtig biografi. Den følger en velkendt opskrift, og den tegner et billede af branchen ved siden af fortællingen om Dirk Diggler. Et billede med både glade stunder og skyggesider.
Der er mere drama end komik, og dramaet er i begyndelsen en anelse stereotypt. Den strenge mor og underkuede far. Pornostjernen, som har mistet sin søn. Utroskab, stofmisbrug og meget andet. Anderson har ikke været ekstraordinært kreativ.
Mark Whalberg og John C. Reilly
Det mest interessante er derfor selve rejsen fra opvaskedreng til pornotyr. At følge processen fra den første sexscene til den store succes fortalt på samme måde, som man ville fortælle historien om en rockstjerne eller anden kunstner. Det er ret fascinerende.
Sex og fjollepulver
Man kan næsten kalde den en porno-udgave af Oliver Stones The Doors med lidt satire her og der. Det er en fortælling om både storhed og fald. Hvor livet leves i en rus af sex og fjollepulver, til det ikke er sjovt længere.
Der er nogle rigtigt barske scener i tredje akt, hvor bagsiden af branchen viser sine behårede vorter uden filter. De giver dramaet et løft og en troværdighed, som forklarer anerkendelsen og priserne til bl.a. Reynolds.
Det hele ender bedre end førnævnte The Doors, selvom det på et tidspunkt ser rigtigt skidt ud. Mere vil jeg ikke afsløre.
Men det er godt. Det er trods alt en film med sympatiske karakterer. Pornostjerner er også mennesker, og filmen har et hjerte og en sjæl. Det er faktisk en familiefilm.
