I Tvillingernes tegn er et erotisk lystspil fra 1975. Det er den tredje af de seks Stjernetegnsfilm. Det er også den femte og dermed næstsidste af filmene, jeg ser og anmelder. Nu kan jeg lige så godt fuldføre.
Denne gang er handlingen sat i 1930 i grammofonbranchen, hvor to store selskaber kæmper om at skrive kontrakt med tidens største stjerne, den svenske sangerinde, Dolores.
Ole Søltoft er direktør i det ene af de to selskaber. Han er en ung og driftig chef med hænderne fulde af villige sekretærer. Overfor ham står den skruppelløse Ulvenstein, og han er ude på noget grimt. Rigtigt grimt!
Det udvikler sig til en kidnapningssag med dampende damer, dydige dobbeltgængere, bøvede banditter, finurlige forviklinger og snarrådige sekretærer i begge lejre.
Dampende damer
Arthur Jensen, bedst kendt som viceværten Meyer i Huset på Christianshavn, har fået en prominent rolle som butleren Leopold. Han er, som vi kender ham, og han passer enormt godt ind dette univers.
Det er som om, jeg har set de ringeste Stjernetegnsfilm først, for både den seneste, I Tyrens tegn, og denne overrasker positivt. Humoren er – med få undtagelser – knap så dum, og de lystige løjer er særdeles lystige.
Der er flere dansenumre, et længere besøg i dampbadet, tilfældig nøgenhed på alle tidspunkter og hardcore sexscener, naturligvis. Dog er der færre af dem, og de går ikke nær så langt som i nogen af de andre film.
Jeg vil næsten sige, det er den mest erotiske og mindst hardcore Stjernetegnsfilm, jeg indtil videre har set. Måske også den bedste, når hele filmen vurderes i sin helhed.
