I Tyrens tegn er et erotisk lystspil fra 1974. Det er den anden af de seks Stjernetegnsfilm.
Handlingen er sat i et grevskab i år 1924. Den liderlige, gamle greve er hele byens velgører. Da han en dag bliver lidt for opstemt og kradser af, sætter hans testamente byen på en usædvanlig, men også syndig prøvelse.
Greven har nemlig fået den skøre idé at efterlade alle sine penge til det første uægte barn født i tyrens tegn indenfor et år. Da det rygtes, får de unge mænd og kvinder travlt.
Erotikkens fagre, nye verden
Jeg havde egentlig forsvoret, at jeg ville se flere efter at have set den første samt de to agent 69-film. De er nemlig ret dumme og ikke særligt sjove. Men når nu jeg har boksen med alle seks, kan jeg jo lige så godt … ikke?
Det er Suzanne Bjerrehuus’ introduktion til erotikkens fagre, nye verden. Jeg voksede op med hende som TV-vært i Eleva2’eren, men hun havde en fortid, jeg først blev bekendt med senere. Den begynder her.
Hun deltager ikke i de hardcore løjer. I stedet nøjes hun med at kæle og hygge lidt med en anden kvinde. Om det ændrer sig i de øvrige, må tiden vise.
Selveste Otto Brandenburg medvirker også som byens listige baggårdskat, der kan lære de unge mænd om bierne og blomsterne og den ædle kunst at bolle i takt.
Masser af pels
Humoren er fjollet som altid, men der er mindre af den. Ole Søltofts rolle er befriende lille. Erotikken folder sig mere ud. Jeg er faktisk positivt overrasket. For første gang sidder jeg ikke og krummer tæer hele tiden.
Som pornofilm er den naturligvis en 70’er-sag. Du får masser af pels. Scenerne er ikke synderligt lange. Men der er lidt af det hele, både blowjobs, close-ups og cumshots. Det mest overraskende er en omgang analsex og en smidig fyr, der giver sig selv et blowjob.
Samlet set vil jeg give den et hjerte mere. Den fungerer lidt bedre på begge områder.
