I Jomfruens tegn er et erotisk lystspil fra 1973. Det er den første af de seks stjernetegnsfilm.
I en lille by ligger et internat for unge, officielt dydige, men i virkeligheden usædvanligt liderlige, ulydige og decideret syndige, unge piger. Men det bliver værre endnu.
Jorden er på vej ind i en såkaldt Venus-passage, hvor liderligheden vil få et ekstra spark bagi. De højere magter dvs. Nulpuliter-ordenens bestyrelse har derfor udviklet et hormonpræparat, der skal dæmpe lysterne.
Desværre har en Venus-fascineret professor udviklet et middel med den modsatte effekt, og skæbnen samt de kåde filmmagere vil, der sker en god, gammeldags forveksling, og det hele går op i pik og patter.
Humorforladt hudfilm
Jeg har aldrig set filmene før, men jeg har været nysgerrig længe af alle de grunde, man kan være nysgerrig på den slags snusk.
Det er lystigt, men det er mere end bare erotisk. Det er hård porno i ordets rigtige betydning. De spiller kødfløjte og gemmer salamien, som nogen sagde engang. Du får det hele på skærmen inkl. den store finale.
Jeg troede, jeg ville få en komedie med lidt erotik. Tonen er ganske vist fjollet, men det er ikke en sjov film. Snarere dum. Som i en hver anden pornofilm har de klasket en hurtig fortælling sammen, og den fører dig fra sexscene til sexscene.
Måske havde jeg taget bedre imod den, hvis ikke der havde været en totalt turn-off-scene, hvor pigerne rotter sig sammen for at ydmyge og voldtage en ny pige. Indtil da havde tonen trods alt været munter. Jeg ved ikke, hvad de har tænkt. Den scene er helt ude af trit med resten af filmen.
Hver især er de fleste andre scener udmærkede, hvis man ser dem for at se porno, og man kan lide 70’ernes variant. Men som lystspil fungerer den ikke. Den er for dum, og der er for lidt plot og handling.
