Breeders er en science fiction-gyser fra 1986 skrevet og instrueret af Tim Kincaid. Han er kendt for lutter B-film i 1980’erne, bl.a. Mutant Hunt samt Robot Holocaust, som opnåede kultstatus efter en visning i Mystery Science Theater 3000.
Han er også en prisvindende instruktør i bøsse-pornobranchen under navnet Joe Cage. Men det er en helt anden snak.
I en verden hvor alle kvinder er jomfruer, er et slimet serievoldtægtsrumvæsen på rov. Kriminalbetjenten Dale Andriotti og den jomfruelige dr. Gamble Pace er på sagen, men de er begge forvirrede over de mystiske voldtægtsspor samt kvindernes flygtige hukommelse.
Jeg overdriver. Præmissen er ikke, at alle kvinder i hele verden er jomfruer. Men Kincaids skriverier falder ikke desto mindre sådan ud, at samtlige kvinder, vi møder i filmen, uanset alder og stilling, viser sig at være jomfruer og dermed potentielle ofre.
Hyppige dyt i bamsen
Han må være påvirket af de mange år i pornobranchen, hvor den slags glider lettere ned, fordi publikum bare vil se noget hud og nogle hyppige dyt i bamsen. Horror og erotik går ganske vist ofte hånd i hånd, men man forventer alligevel mere af både plot og handling.
Tilsvarende er han tydeligvis bedst vant til scener, hvor afklædte aktører vrider sig som parringslystne missekatte i den bagende sol på et opvarmet stuegulv. Dem får du masser af, og de har en vis effekt, men de kan ikke overdøve filmens øvrige mangler.
Den er dog ikke lige så elendig som Mutant Hunt, hvor den manglende logik struttede endnu mere, og de mange, mange kluntede og langsommelige kampscener plantede den solidt på bunden.
Breeders følger gængse horror-opskrifter, og selvom mikset af inspirationskilderne og den uigennemtænkte jomfru-vinkel er ubetinget klamphuggeri, fungerer den trods alt bedre som en helstøbt film. Ikke meget. Men lidt har også ret.
