Trey Parker og Matt Stone er de to multitalenter bag South Park, Team America: World Police, Orgazmo og The Book of Mormon. Men før de fik deres store gennembrud, lavede de en lille film til Lloyd Kaufmans Tromaville. Ovenikøbet en musical.
Den er løst baseret på en sand historie om en guldgraver, der levede i 1800-tallet og blev kendt som kannibalen fra Colorado. Han var den eneste overlevende i en rejseflok på seks mand, og senere blev de halvspiste rester af de øvrige fem fundet i den bjergkæde, de havde forsøgt at krydse.
Dette makabre kildemateriale behandles naturligvis med stor respektløshed og galgenhumor af Parker og Stone. Deres ærinde er ikke at vinde filmpriser med en kadavergnaskende pendant til The Revenant. De vil bare have dig til at klaske lårbasserne ømme i cirka halvanden times tid.
De har produceret den sammen, men Parker er forfatter, instruktør og sågar komponist. Det er ret imponerende af den unge mand i begyndelsen af 20’erne. Selvom filmen er et billigt produkt af glade amatører, er der masser af synligt og hørbart talent.
Rå og upoleret charme
Humoren er den samme som i alt det, de har skabt siden. Sort, kompromisløs og ofte vanvittig. Der er ovenikøbet små detaljer og idéer, de har genbrugt senere, og visse steder vil du pludselig høre en velkendt stemme. F.eks. Cartman.
Jeg har for nylig genset South Park: Bigger, Longer & Uncut, som også er en musical med imponerende kompositioner. Melodierne alene ville klæde en hvilken som helst anden musical, og jeg tillod mig at tænke, om drengene virkelig havde dette musikalske talent.
Cannibal! The Musical beviser Parkers formåen. Filmen har ganske vist en rå og upoleret charme. Der er stadig mere at lære før de senere svendestykker. Men det er meget tydeligt, at Parker forstår, hvordan man skriver den type musik. Både den korrekte måde, men også som en parodi.
Man kan sammenligne udviklingen med f.eks. Evil Dead versus Evil Dead II. Eller Nirvanas debutalbum versus den store gennembrudsplade, Nevermind. Det er filmisk garagerock, og selvom det ikke er perfekt, er det sjovt og rigtigt godt.
