Cars 2 er både et sportsdrama og en spionkomedie. Den amerikanske racerbil, Lightning McQueen udfordres af den italienske Formel 1-racer, Francesco Bernoulli, til en dyst i det store World Grand Prix.
Imens lusker den britiske spionbil, Finn McMissile, rundt i kulissen. Der er nemlig noget langt vigtigere og farligere i gære. Den ondsindede Professor Zündapp lægger skumle planer, og de skal stoppes, før det er for sent.
Det er lidt af et sceneskifte fra den selvransagelsesromance, vi fik i 1’eren. Men jeg elsker spionfilm, og den uventede drejning giver os en af de mest overraskende og uforudsigelige efterfølgere, jeg længe har set.
Spionvinklen er ganske vist brugt i andre tegnefilm. Penguins of Madagascar, Spies in Disguise, delvist i The Incredibles-filmene samt den nye Chicken Run. Men her er karaktererne biler, så du får stadig noget, de andre ikke har.
Både dét samt Mater (Bumle på dansk) og Lightnings tur til Japan mfl. åbner en godtepose af nye muligheder. Det er især sjovt at se, hvordan de mange kulturelle fænomener og elementer har fået et bilmæssigt tvist.
Faktisk er det ikke engang Lightning, som er hovedpersonen. Spionplottet overtager førersædet, og Mater vikles ufrivilligt og stort set uvidende ind i det, da der opstår en god, gammeldags forveksling.
Men Mater er også en betydeligt sjovere karakter end den seje racerbil. Desuden er McMissile en sej spion, og seje karakterer har brug for en klumpedumpet makker. Det er på alle måder et rigtigt godt valg.
