Ninja Terminator

Ninja Terminator er en actionthriller fra 1985 skrevet og instrueret af Godfrey Ho, en Hong Kong-baseret filmmager med mere end hundrede titler på bagsmækken. Dette lod sig bl.a. gøre, fordi han skruppelløst genbrugte sine optagelser.

Han kan bedst beskrives som en B-filmsinstruktør. Han er blevet en kultfigur af samme grund. Folk elsker hans sjuskede venstrehåndsarbejde. Min trofaste filmmaker mente, at det var på tide, at jeg også lærte ham at kende.

Aftenens film må være et sammenskudsgilde af optagelser fra andre projekter. I hvert fald er det påfaldende, at to sideløbende handlingsforløb alene er bundet sammen af nogle telefonsamtaler mellem heltene og én enkelt scene med skurkene, hvor de kommunikerer fra hver sin ende af en høj trappe. De er aldrig på skærmen på samme tid.

Filmens MacGuffer er en gylden statuette af en troldelignende ninjakriger. Dette stikker også ud, da en anden Godfrey Ho-film slet og ret bærer titlen Golden Ninja Warrior.

Mægtigt underholdende

Ikke overraskende er plottet lige dele svært at følge og ekstraordinært kluntet. I begyndelsen stjæler tre sortklædte ninjaer den gyldne statuette. Hernæst fører forskellige forviklinger til, at en fjerde karakter kæmper løs i det meste af filmen, mens de oprindelige tre ninjaer reduceres til to, som kæmper meget lidt og modtager trusler via fjernstyrede robotter.

Denne kludderbunke af plottråde tilsættes bortførelser, hævnaktioner, en hed affære mellem en helt og en trolovet skurkinde, krabber på køkkengulvet og meget, meget andet. Det er skørt og tilfældigt. Man må bare acceptere, at plottet ikke er så vigtigt.

Så kan man nemlig læne sig tilbage, nyde en snackpølse og more sig over de mange slåskampe, som fylder det meste af spilletiden. Disse er mægtigt underholdende. Ikke altid lige velkoreograferede, ej heller dygtigt filmede og klippede, men oftest godt varierede og ufrivilligt morsomme.

Helt udenfor skiven

Da filmen endte, talte jeg og Ruben om, hvordan man egentlig vurderer sådan en film versus Who Killed Captain Alex? Jeg undlod nemlig af bedømme sidstnævnte, fordi det er en amatørfilm, som falder helt udenfor skiven.

Vi nåede ikke at konkludere noget, men jeg har selv tænkt videre. Jeg vil sige dette. Godfrey Ho laver ganske vist billige film, men han er en rigtig filmproducent. Disse film udgives officielt i resten af verden. De kan købes på DVD og BluRay.

Da Ruben bestilte Who Killed Captain Alex?, fik han tilsendt en hjemmebrændt skive.

Der er således et kvantespring i mellem dem, selvom begge er billige film. Godfrey Ho er ikke bare en glad amatør, men en rigtig filmproducent. Han må lægge ryg til en bedømmelse.

Jeg morede mig. Det trækker op. Men jeg kan ikke overse de manglende kvaliteter i håndværket og den lille detalje, at Ho klipper sine film tilfældigt sammen. Plottet nærmest er en eftertanke. Det er sjovt, men det er ikke godt filmmageri.

Hvis du planlægger at købe den, vil jeg advare imod DVD-udgaven. Selvom det er morsomt i visse scener, er det også uheldigt, at den er tilpasset 4:3-formatet. Der er mange scener, hvor personerne havner udenfor billedet.

På BluRay er den udgivet i det originale 2.39:1-format.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.