Crash: Truslen fra det sorte hul er en dansk science fiction-børneserie fra 1984 skrevet og instrueret af Carsten Overskov. Hans primære arbejdsområde var børneradio, hvor han skabte fortællinger inspireret af tegneserier.
Med denne baggrund har han skabt serien på samme måde. Han er fortællestemmen fra start til slut. Han beskriver handlingen, og han udtaler alle replikker. Det er højtlæsning akkompagneret af levende billeder.
De minder derfor om gamle stumfilm, selvom de naturligvis er i farver og byder på både rumvæsener og andet udenjordisk teknologi. Du får store armbevægelser understøttet af dramatisk musik og andre høje lyde.
Jeg har set den som barn, men jeg havde glemt alt dette. Måske fordi det var mere almindeligt indenfor underholdning for børn. De svenske børneserier anvendte også en dansk fortællestemme ovenpå det originale lydspor.
Desuden var der masser af tegnefilm og dukkefilm uden tale, og stumfilm med Charlie Chaplin og Gøg & Gokke var helt almindelig fjernsynsunderholdning dengang. Derfor stak Crash’ fortælleform formentlig ikke ud.
Alligevel kan man undre sig. De hyrede erfarne kræfter som Anne Marie Helger og Peter Steen til forældrerollerne. De unge mennesker var ganske vist debutanter, men det er jo ikke nyt. Måske ville Overskov bare gerne fortælle selv.
Pigen med den store hånd
Handlingen følger drengen Birger, som elsker tegneserier og deler interessen med sin far. De har en samling med amerikanske titler fra 30’erne, der blev efterladt af Montgomerys styrker. Det viser sig, at Thunderboy nr. 1 er mange penge værd.
Da Birger leder efter hæftet, sker der noget uventet. Hans værelse flyver pludselig ud i rummet. Heldigvis opdager han, at han kan styre retningen med sin skrivebordslampe og hastigheden med sin båndoptager.
Han går ikke i panik. I stedet bliver han nysgerrig og sætter kurs imod et sort hul. Men han stoppes af pigen med den store hånd. Ja, det kalder han hende. Fordi hun har en stor hånd. Han erfarer senere, at hun hedder Iris.
Nå, men, det viser sig, at den ondsindede Barry Slisk på en eller anden måde har fået gribekløerne i hans værdifulde tegneserie. Birger får brug for hjælp. Heldigvis er Iris’ store hånd også en hjælpende ditto.
Science fiction i børnehøjde
Det er en skør idé. Men det passer godt til børns livlige og oftest naive fantasi. Serien vækker minder om bl.a. Time Bandits, Hitchhiker’s Guide to the Galaxy og gode, gamle Doctor Who, hvor de videnskabelige detaljer også er mindre væsentlige.
Som moderne menneske skal man lige vænne sig til fortælleformen. Når det er gjort, får man en spændende og overraskende ambitiøs science fiction-thriller i børnehøjde. Det var dengang, de turde tænke lidt mere ud af boksen. Helt ud i rummet tilmed.
Der er mange temaer gemt i serien. Nogle er meget jordnære og handler om følelser og overbevisninger. Andre er større og handler om kultur og ideologi. Hvis man skulle få lyst, er der mere substans at filosofere over.
Overskov er god til at fortælle. Sproget er levende, og han lægger følelser i sine malende beskrivelser. Det fungerer bedre og bedre, som handlingen skrider frem. Dog kunne serien have været lidt kortere. Der er nogle døde perioder med unødvendige gentagelser.
Effekterne er praktiske, og man kan godt se, det er modeller og statister i gummidragter. Et af de spøjse rumvæsener ligner endda en klase oppustede gummihandsker. Men det er flot og kreativt og perfekt til en børneserie.
Jeg hyggede mig. Det er et skønt, nostalgisk gensyn. Selvom jeg ikke husker så meget af den, minder den også om meget andet fra samme tid. Måske vil børn i dag stå af. Men jeg morede mig vældigt godt.
Du kan se den ganske gratis på Danmarks Radio. Jeg så den i TV-appen, og den er overraskende pæn på en stor fladskærm. Ikke VHS-kvalitet, men snarere en god DVD.