Dreamscape

Dreamscape er en science fiction-actionthriller fra 1984 med Dennis Quaid som en parapsykologisk begavet ung mand, der hustler sig gennem livet med hurtige gevinster på travbanen og sød saxofonmusik i ungkarlehyblen.

Det ændrer sig, da han bliver kontaktet af sin gamle professor og får et tilbud, han ikke kan afslå. Dernæst hvirvles han ind i et mareridtsagtigt komplot, der strækker sig hele vejen til det hvide hus.

Det er ikke en stor film, og den haltede langt efter genrerivaler som Ghostbusters og Indiana Jones and the Temple of Doom, der erobrede biograferne samme år. Men det er en anmelderrost kultfilm.

Blandet godtepose

Handlingen og plottet er egentlig en pose blandede bolsjer, der stritter lidt i alle retninger, men den er opfindsom og uforudsigelig, og trods det beskedne budget er niveauet overraskende højt.

En af forfatterne er Chuck Russel, der skrev og instruerede A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors et par år senere, og Dreamscape har faktisk en masse af den samme humoristiske uhygge i drømmesekvenserne.

Det er herlig underholdning og et godt gensyn med Dennis, Max, Christopher og naturligvis Kate Capshaw, der var brandvarm det år. Hun kunne også nydes i det førnævnte actioneventyr med Indiana Jones samt Eddie Murphy-komedien Best Defense.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.