Dredd er en actionthriller fra 2012 instrueret af Pete Travis. Han er også manden bag Vantage Point. Lige som Judge Dredd med Sylvester Stallone er den baseret på den britiske tegneseriehelt af samme navn.
Karl Urban, en af Hollywoods sande kamæleoner, har overtaget rollen som den benhårde dommer, der er ordensmagten i Mega-City One i år 2080. Han er dommer, jury og bøddel i ét – lovens eget Kinder-æg.
I modsætning til Stallone beholder han hjelmen på i hele filmen lige som i tegneserien. Det satte fans stort pris på.
Jeg genkendte ham ikke engang, da jeg så den første gang. Hvad kendte jeg ham fra dengang? Det må have været Star Trek, hvor han er dr. McCoy. Meget forskellig rolle.
Mega-City One er en by med 800 millioner mennesker. Den strækker sig fra Boston til Washington D.C. Det er cirka 700 km. Dredd kan naturligvis ikke dække hele byen alene. Han er blot én dommer i styrken.
Det meste af handlingen er sat i Peach Tree, en megablok med 75.000 indbyggere. Her styrer gangsterbossen Ma-Ma (Lena Headey) det hele fra øverste etage. Da hun myrder tre uartige pushere for at statuere et eksempel, rykker Dredd og hans nye makker, rekrut Cassandra Anderson, ud.
Møgbeskidt fremtid
Det er en brutal actionfilm i en møgbeskidt fremtid. Selvom byen er avanceret, er der masser af slum. Det er en betonjungle.
Der er masser af fede actionscener med nye trick hver gang, både visuelle og gadget-mæssige. Selvom plottet er enkelt, er der god spænding i handlingen.
Urban er perfekt som Dredd. Han ligner, han har attituden, og han er den anonyme, ensporede karakter, Stallone burde have været. Jeg elsker også den gamle film, men den her er tro imod tegneserierne.
Det han mangler i personlighed, opvejes af den nye rekrut. Hun er ung, uerfaren, nervøs og lettere at ryste. Det skaber god dynamik, og det giver dramatikken mere, end han alene ville kunne levere.
