Fargo er en krimikomedie fra 1996 skrevet og instrueret af brødrene Joel og Ethan Coen, hvis øvrige værker bl.a. tæller The Big Lebowski. Filmen hævder at være baseret på en sand historie, men det er en løgn.
Jerry Lundegaard (William H. Macy) er en kuet bilsælger i pengenød. Hans svigerfar er rig, og han hyrer derfor to kriminelle (Steve Buscemi og Peter Stormare) til at kidnappe sin kone, så de kan dele en løsesum betalt af svigerfaren.
Marge Gunderson (Frances McDormand) er filmens højgravide heltinde. Hun er den lokale politichef og sættes på sagen, da kidnapperne efterlader døde vidner her og der.
McDormand vandt en Oscar for sin rolle, og brødrene vandt for manuskriptet. Den scorer 94 procent på Rotten Tomatoes og overgås kun af True Grit blandt brødrenes film. Publikum er for en gangs skyld enige.
Den er dog lidt sløv i starten. Macys rolle er ikke sjov. De to kidnappere er en anelse sjovere. Men de sjoveste er betjentene i Minnesota. Der er et eller andet ved deres dialekt og personlighed, som bare virker, og det er sandsynligvis derfor, Coen-brødrene har valgt den kulisse til deres krimi.
Det er en fin Coen-film, men den lander lidt i mellem to stole. Den er ikke så sjov som førnævnte The Big Lebowski, og den er ikke så intens som No Country for Old Men. Jeg er faktisk lidt undervældet.
Jeg vil være så fræk at sige, at TV-serien baseret på filmen er bedre. I første sæson spiller Martin Freeman samme type karakter som Macy. Men han får mere ud af rollen. I det hele taget får du mere tid med karaktererne i serien, og det gør en stor forskel.
Det er en god film. Underholdende på sin egen måde. Men jeg havde forventet mere pga. dens ry og eftermæle.
