Fargo (2014) er en krimiserie inspireret af brødrene Coens film af samme navn fra 1996. Handlingen er helt ny, men fællesnævneren er staten Minnesota, småbykulturen, den sorte humor og de spøjse karakterer.
Det er en antologi-serie, hvor hver sæson fortæller en ny historie, og lige som i filmen hævder den at være baseret på rigtige begivenheder. Men det er løgn. Alligevel sidder man og spekulerer på, om det kunne være sket. Nu og da er virkeligheden mere mærkværdig end fiktionen, siger man.
Jeg har netop set første sæson, der foregår i Bemidji, Minnesota. Martin Freeman er Lester Nygaard, en lille, kuet forsikringssælger, og Billy Bob Thornton er en mystisk fremmed, der kører galt udenfor byen. Deres veje krydses på skadestuen, og mere vil jeg ikke afsløre.
Humoren ulmer under overfladen
Det er ikke en typisk komedie- eller krimiserie. Humoren ulmer under overfladen og kommer til udtryk i de tragikomiske situationer og kontrasten mellem de voldsomme begivenheder i den søvnige landsby. Krimien er i sig selv et stykke absurd teater, for de lokale landsbybetjente er milevidt fra deres über-kompetente kolleger i f.eks. CSI-serierne. Der er dog enkelte undtagelser, og de kæmper imod alle odds.
Den er skabt og skrevet af Noah Hawley, der også har arbejdet på en af de mere traditionelle opklaringsserier, nemlig Bones. Men bortset fra overfladiske ligheder i de kriminelle handlinger og de kompetente betjentes metoder kunne de to serier ikke være mere forskellige.
Jeg vil hellere sammenligne den med f.eks. Lilyhammer, hvor der er lidt af den samme humor og kontrast mellem storby- og småbykultur. Eller Better Call Saul, der har lidt af den samme fortællestil og humoristiske tilgang til hardcore kriminalitet. Bob Odenkirk har endda en mindre birolle i Fargo.
Men den bedste sammenligning må være Coen-brødrenes film. Selvom de kun er tilknyttet som producere for at blåstemple Hawleys arbejde, er det deres stil og stemme, han låner og kanaliserer.
Det er en virkelig god serie på et højt niveau. Velskrevet, velspillet, gennemført. Masser af dygtige, velkendte ansigter ud over Freeman, Thornton og Odenkirk.
Jeg er normalt ikke så vild med antologi-konceptet, for det føles som et alt for tidligt farvel til de karakterer, jeg lige er blevet glade for. Men denne gang er jeg forberedt, og første sæson sluttede perfekt, så jeg glæder mig til at tage hul på næste historie.
Baseret på første sæson vil jeg foreløbig give den alle 10 hjerter.
Du kan se den på Max.
