Frankenstein er en science fiction-gyser fra 1931 instrueret af James Whale. Han er også manden bag The Invisible Man og Bride of Frankenstein. Filmen er baseret på et teaterstykke fra 1927, som naturligvis er inspireret af Mary Shelleys famøse roman.
Henry (ikke Victor) Frankenstein er en ung mand besat af idéen om at skabe liv. Han bygger en krop ud af ligdele og udfører et succesfuldt eksperiment vha. lynets kræfter. Den nye skabning vækkes til live.
Der er mange forskelle og få ligheder mellem filmens fortælling og Shelleys egen. Dels er den betydeligt kortere i filmen, der er udeladt mange, mange detaljer, og der er tilføjet væsentlige ændringer.
To markante ændringer stikker ud. Monsteret når aldrig rigtigt at få sin egen fortælling og karakterudvikling, og filmens slutning er diametralt modsat på alle måder.
Skuffelse – eller filmkunst?
Hvis man har læst og elsker bogen, kan man med rette være meget skuffet. Der er mange aspekter, temaer og filosofiske overvejelser, som går tabt. Især slutningen føles som en synd imod Shelleys værk.
Hvis man isolerer den fra bogen og ser den som sit eget værk, ser det lidt bedre ud. Fortællingen er interessant, og filmen er stadig mere end blot en alm. monsterfilm. Den har bevaret det tragiske ved historien.
Man kan også rose håndværket og skuespillet. Det er filmkunst på noget nær højeste niveau i den æra. Det er en klassiker med god grund, og en hver filmelsker bør opleve den.
