Freejack er en fremtidsfilm fra 1992 med Emilio Estevez og Mick Jagger i rollerne som Alex Furlong, en ung, talentfuld racerkører, og Vacendak, en såkaldt bonejacker fra fremtiden. Bonejackerne kidnapper personer i fortiden for at gøre dem til værtskroppe for rigmænd, der ønsker at leve evigt.
Alex bliver kidnappet i splitsekundet før sin død i en racerulykke i 1991, og han vågner op i 2009, en dystopisk fremtid, hvor anarki og kaos stortrives, og pøblen kæmper for at overleve, mens overklassen sidder på alle de gode sager.
Filmen er løst baseret på romanen Immortality Inc. fra 1959 af forfatteren Robert Scheckley. Jeg har ikke læst den, men jeg har på fornemmelsen, at filmen ligner sit kildemateriale lige så lidt som f.eks. The Running Man med Arnold Schwarzenegger, som er baseret på en roman af Stephen King, skrevet under pseudonymet Richard Bachman.
På hovedet i en vaskebalje
Begge film foregår i en dystopisk fremtid, men de alvorlige temaer er reduceret til baggrundsstøj, for det handler kun om action. En biljagt her, en skudduel der, ryst posen og start forfra. Freejack hopper alt for let hen over baggrundshistorien. Der er intet kød på de magre ben, og de få steder, hvor den forsøger at lade som om, der er en smule dybde, er det som at hoppe på hovedet i en vaskebalje.
Det er en dårlig film. Den rummer ikke de kvaliteter, som skaber en god film. Den halter på alle områder. Men. Ja, der er et men. Der er B-film, hvor skidt er godt. Hvor elendigt håndværk er forrygende underholdning. Hvor fortidens synder skaber nutidig eufori.
Okay, eufori er en overdrivelse i denne omgang, men jeg morede mig sgu. Jeg mindedes og savnede de gode, gamle 90’ere i godt selskab med Emilio og Mick samt skurkagtige Anthony Hopkins og skønne Rene Russo.