Unge mennesker på sommerlejr. Det kan kun ende galt.
Det er fredag den 13. januar, og jeg kan lige så godt starte aftenen med filmen, der lægger navn til denne uhyggelige dag. Eller er det omvendt? I hvert fald klistrer de til hinanden som blodstænk på en ishockey-maske, og det er på tide, jeg genser den.
Jeg taler naturligvis om Friday the 13th, den første film om seriemorderen Jason Vorhees. Den fulgte i kølvandet på Halloween, men den blev en succes i sin egen ret. De lavede 10 film i alt fra 1980 til 2002 samt en crossover-film med Jason og Freddy Krueger.
Handlingen følger en flok unge mennesker, som er ved at gøre Camp Crystal Lake klar til årets sommerlejr. Blandt de lokale er lejren kendt som Camp Blood pga. nogle mord i 1958. Ifølge dem er stedet forbandet.
Du kan nok gætte, der er noget om snakken, og inden længe bliver de unge mennesker myrdet én efter én. Morderens identitet overraskede mig dog, for det er over 30 år siden, jeg så den sidst.
Den afkrydser alle klichéerne. Det er ikke bare fredag den 13., der er også fuldmåne, og det er en mørk og stormfuld aften. Landsbytossen advarer forgæves, og myrderierne sker i mellem sex og strip-matador.
Den kopierer endda flere scener fra andre gyserfilm, men vi kan kalde dem hyldester.
Handlingen er en tilfældig omgang, men der er tilpas meget spænding, lir og drabelige effektscener. Det er måske en smule tamt ift. genrens senere eskapader, men disse gamle lavbudget-gys har alligevel en vis charme.
