Oktobermånedens mål er nået med aftenens første film, Dracula, men natten er ung, så jeg sprænger rammerne og napper en mere. Jeg har ikke haft et tema til månedens filmkiggeri, men jeg har dog set en del vampyrfilm, og indenfor denne bloddryppende niche er der en klassiker, jeg ikke har set længe: Fright Night – også kaldet Gysertimen herhjemme.
Charley Brewster er en helt almindelig teenagedreng, der lever et helt almindeligt teenageliv med lektier, gyserfilm og hyrdetimer med kæresten Amy. Men alting ændrer sig, da han får en mystisk, ny nabo med en kiste i kælderen.
Først er det bare mærkeligt, men da en ung kvinde forsvinder sporløst efter et besøg hos naboen, og Charley overværer bortskaffelsen af en stor, kropsformet affaldssæk, alarmerer han politiet. Men de tager ham ikke alvorligt, og nu ved naboen, at Charley ved for meget.
Det er en gyserkomedie med en god portion alvor, drama og spænding. Handlingen er enkel og relativt forudsigelig, men medrivende og underholdende alligevel. Der er masser af praktiske effekter fra en tid, hvor filmmagerne virkelig foldede sig ud, og du får både transformeringer og nedsmeltninger og vilde ansigtsmasker. Nogle er ældet bedre end andre, men det er alt sammen god underholdning.
Persongalleriet inkluderer en rigtigt irriterende og usjov karakter, Evil Ed, men også en vidunderligt morsom og velspillet karakter, vampyrdræberen og TV-værten Peter Vincent, samt en virkelig god vampyrskurk, måske en af de bedste ud over Dracula.
Chris Sarandon er lige akkurat så forførende og farlig, som en vampyr skal være. Og det er netop disse gode karakterer, der løfter filmen op på et rigtigt højt niveau. Det er en næsten perfekt lille vampyrfilm.
