Halloween (2018) er – pudsigt nok – den tredje film, der slet og ret hedder Halloween. Men i modsætning til Rob Zombies Halloween fra 2007, er den nye Halloween ikke et remake af originalen fra 1978, men derimod en direkte fortsættelse, som ignorerer alle de andre film i Halloween-franchisen. Hollywood har dermed besluttet, at Halloween-kronologien består af bare to film, der begge hedder Halloween.
Ja, filmgudernes veje er nu og da uransagelige.
Michael Myers, Haddonfields berygtede bysbarn, har siddet på en lukket afdeling siden den blodige allehelgensaften i 1978. Tilfældigvis – og dog? – skal han flyttes til en ny institution dagen før 40-års-dagen for babysitter-mordene, og skæbnen vil, at bussen forulykker, og Michael undslipper og sætter kurs mod det gamle nabolag for at fortsætte sin umættelige, utrættelige og oftest ustoppelige blodrus.
Parat til kamp
Laurie Strode er blevet en ældre dame, mor til en datter og mormor til en teenagepige. Oplevelsen i 1978 har traumatiseret hende, og hun har brugt hele livet på at frygte Michaels tilbagekomst og forberede sig på at bekæmpe ham, når det sker. Hun lever i isolation, og hun har et elendigt forhold til sin datter, der blev tvangsfjernet som 12-årig, da Laurie pga. sin besættelse blev erklæret uegnet som mor. Men da Michael imod alle andres forventning omsider vender tilbage, er Laurie parat.
Laurie Strode trækker i arbejdstøjet.
Det er franchisens anden jubilæumsfilm. Den første var Halloween H20 i 1998. De har det til fælles, at de begge portrætterer en ældre Laurie Strode, der lever med traumerne og tager kampen op med Michael, da han vender tilbage efter flere årtier. Men de to film er også – heldigvis – vidt forskellige. Halloween H20 var en letbenet og klichefyldt splatterfilm, som de lavede dem i 90’erne, og den brugte flere kræfter på at fejre franchisen og genren end at tage sig selv alvorligt.
I originalens ånd
Den nye film er lavet i originalens ånd, og selvom handlingen er flyttet 40 år frem i tiden, har de ikke forsøgt at modernisere den, snarere tværtimod. Forfatterne undgår behændigt at anvende moderne teknologi, aktuelle trends og andre modeluner.
Du kan naturligvis få øje på en smartphone her og der, men deres tilstedeværelse er kortvarig og uvæsentlig. Handlingen er et produkt af klassiske dyder og godt, gammeldags håndværk, lige som originalen. Filmmagerne har taget opgaven alvorligt, og historien er velskrevet, medrivende og drevet af karakterudvikling.
Jamie Lee Curtis er en ældre dame, men hun er også en badass mormor. Det er fedt, hun stadig stiller op til film som Halloween, og denne gang får hun masser at arbejde med. Jeg indrømmer gerne, at selvom jeg glædede mig til filmen, frygtede jeg også, den ville være mere som Halloween H20. I stedet er det en forrygende film og et perfekt punktum på historien om Laurie Strode og Michael Myers.
