Hard Ticket to Hawaii

Hard Ticket to Hawaii er en erotisk actionthriller fra 1987 skrevet, instrueret og produceret af Andy Sidaris. Det er den anden film i hans berygtede Bullets, Bombs and Boobs-serie.

Donna og Taryn, begge spillet af yndige Playboy-modeller, driver et lille fragtflyselskab på Hawaii. Men i virkeligheden er Donna hemmelig agent, og Taryn er i vidnebeskyttelse.

De opdager helt tilfældigt en aflevering af diamanter til en lokal narkoboss, og da de snupper dem, vil han gerne have dem tilbage. Det fører til slåskampe, kidnapninger og tilfældig sex. Samtidig er en slange inficeret af kræftramte rotter løs på øen. WTF?!

Store p… forbedringer

Sidaris er ikke blevet en bedre filmmager siden første film. Plottet er stadig en besynderlig rodebunke, og alle undskyldninger for nøgenhed udnyttes på allergroveste manér.

MEN! Nogen må have fortalt ham, der var for lidt action i Malibu Express, og det løser han på forbilledlig vis. Denne gang er der masser, og den er bonkers. Du får tre ledetråde: Bazooka. Lolitadukke. Frisbee.

Der er stadig mange skøre og uforståelige valg i handlingen. Men de er latterfremkaldende, ikke hovedrystende. Den blinde høne er så at sige faldet i truget med korn. Filmen er den nye konge af so bad it’s good.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.