Home for Rent

Ning og Kwin før helvede bryder løs.

Home for Rent (Ban Chao Buchayan) er en thailandsk gyser fra 2023 instrueret af Sophon Sakdaphisit. Han har bl.a. skrevet originaludgaven af Shutter.

Handlingen følger et ægtepar med en 10-årig datter. De udlejer deres hus for at dække en uforudset ekstraregning. De nye lejere opfører sig pænt ved fremvisningen, men efter indflytningen begynder mystikken.

Jeg vil nødigt fortælle mere. Det er en skummel affære, hvor detaljerne afsløres bid for bid, og der er mange store overraskelser. Dem skal du have til gode, hvis du ser den.

Den kan sammenlignes med gysere som The Ring og The Grudge. Ikke selve plottet, men snarere stemningen og typen af gyselige elementer. Der er et genremæssigt slægtskab.

En anden genreklassiker, Rosemary’s Baby, kan også have inspireret den. Men nu bevæger jeg mig faretruende tæt på at give for mange ledetråde til plottet.

Der er masser af effektiv uhygge. Selvom de enkelte elementer er velkendte og set i mange andre film, er den færdige cocktail hverken kedelig efter forudsigelig.

Det er god underholdning. Man kan sagtens forestille sig, at Hollywood også genindspiller den på et tidspunkt. Det sker jo nærmest for alle asiatiske gysere.

Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.