Homeland

Homeland er en amerikansk thriller- og dramaserie fra 2011. Den er baseret på en israelsk serie med titlen Prisoner of War.

Den handler i begyndelsen om en soldat, Nicholas Brody (Damian Lewis), der reddes efter 7 år i fangenskab hos al-Qaeda. Han vender hjem som krigshelt, men spørgsmålet er, om hjemlandet kan stole på ham efter alle de år under fjendens indflydelse.

Den anden hovedperson er Carrie Mathison, spillet af Claire Danes. Hun er CIA-agent i anti-terror-afdelingen, og hun mistænker Brody og iværksætter sin egen overvågning, da hun ikke kan overbevise ledelsen om at være på vagt.

Mere vil jeg ikke afsløre om den videre handling. Til gengæld kan jeg uddybe, at Mathison ikke blot er udfordret i jobbet, hun er også maniodepressiv. Oftest er hun i kontrol, men i kritiske øjeblikke går det galt. Det gør ikke arbejdet nemmere, da hun allerede står alene med sine mistanker og mavefornemmelser.

Forrygende spionserie

Det er en fremragende serie, der handler om bekæmpelsen af terror i mange afskygninger, men også om politik samt korruption, ikke blot iblandt politikere, men også indenfor CIA.

Måske er det en anelse urealistisk, at stakkels Mathison altid ender med at kæmpe alene, selvom hun også altid får ret og redder dagen og alle andres ubeslutsomme bagdele. Men det er altså hendes lod.

Det ændrer dog ikke på, at serien er velskrevet og byder på masser af action, spænding og spionage. Danes og resten af rollelisten leverer forrygende præstationer, og det er fuldt fortjent, at både serien og de personligt har vundet adskillige priser.

Pr. 2. december 2021 kan du se den på både Viaplay og Disney Plus.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.