I, Monster, også kendt på dansk som Jeg, et uhyre, er en britisk gyser fra 1971 med to af genrens legender, Christopher Lee og Peter Cushing. Den er baseret på Strange Case of Dr. Jekyll & Mr. Hyde, Robert Louis Stevensons berømte roman.
Lee er dr. Marlowe, filmens dr. Jekyll, en psykiater, der mener, at menneskets to sider kan adskilles. Han udvikler et stof og tester det på sine patienter med blandede resultater. En bliver liderlig, en anden går i barndommen. Han beslutter derfor at teste det på sig selv.
Bortset fra navneskiftet lægger handlingen sig tæt op af Stevensons roman. Den er skrevet i 1886, og den er mere dramatisk end skræmmende efter moderne standarder. Den forvandlede dr. Marlowe, som går under navnet mr. Blake, starter i det ganske små. Først til allersidst er der mord på menuen.
Spændende drama, mere end gyser
Flere af Blakes eskapader får vi ikke engang at se. I stedet bliver de omtalt iblandt Marlowes kolleger, som er bekymrede for deres ven og fejlagtigt tror, Blake afpresser ham. Cushings rolle, Utterson, forsøger at opklare, hvad der foregår.
Den minder om de gamle gysere fra 1930’erne, hvor der skulle mindre til at jage folk en skræk i livet. For dem har det været voldsomt skræmmende, at en pæn og ordentlig mand forvandles til gemen forbryder. Men både i dag og dengang i 70’erne skal der mere til. Det er derfor ikke så overraskende, den floppede.
Hvis man i stedet ser den som et drama, er den både interessant og veludført. Handlingen er spændende, og især Cushing og Lee demonstrerer, hvorfor de er legender. Det er en god film, selvom det ikke rigtigt er en gyser.
I skrivende stund kan den ses på Netflix.
