Hubie Halloween

Hubie Halloween er en gyserkomedie fra 2020 skrevet af Adam Sandler og skrivepartneren Tim Herlihy. Sammen (og hver for sig) har de skrevet nogle af de bedste og værste af Sandlers film. Herlihy har f.eks. skrevet The Wedding Singer.

Sandler spiller hovedrollen, Hubie Dubois, en delikatesse-ekspedient, der stadig bor hjemme og mobbes af både børn og voksne. Han er ikke den hurtigste måge på molen og minder en smule om vanddrengen i The Waterboy.

Den type roller fungerede bedre for Sandler, da han var ung. Det var ikke mindre kunstigt dengang, men han slap bedre afsted med den i førnævnte film. Nu virker det bare dumt.

Humoren følger trop. Den er plat, dum og fjollet. Her og der rammer den plet, men der er også mange håbløse fejlskud.

I det mindste er Sandler omgivet af kompetente folk som Ray Liotta og Steve Buscemi. De kan ikke fikse alting, men de leverer en kærkommen troværdighed i deres roller.

Handlingen er et miks af subplots inspireret af andre gysere. Der er f.eks. en undsluppen psykopat fra en sindssygeanstalt. Der er en varulv løs. Og flere personer forsvinder på mystisk vis i majsmarker og lign.

Det er ikke rigtigt en god film. Men jeg kedede mig ikke, og jeg var nødt til at se, hvordan det ender. Man kunne kalde det en slags togulykke-hygge. Er det for makabert?

Du kan se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.