Jack Reacher er en actionthriller fra 2012 skrevet og instrueret af Christopher McQuarrie. Han er primært kendt som manden bag de seneste mange Mission: Impossible-film, men han har også forfattet bl.a. The Usual Suspects og Edge of Tomorrow.
Den er baseret på One Shot, den niende roman i serien om Jack Reacher skrevet af Lee Child. Det er den samme Jack Reacher, som spilles af Alan Ritchson i TV-serien Reacher. En tidligere soldat, der gjorde tjeneste i militærpolitiet, og som karakter er en blanding af Conan og Columbo, groft sagt.
Derfor blev mange fans skuffede, da Tom Cruise castede sig selv i rollen som den voluminøse efterforsker. Man kan sige meget om ham, men han er ikke stor. Han er faktisk ret lille. Kun 170 cm ifølge IMDb.
Lille, men stadig ustoppelig
Ser man bort fra det – og det kan jeg lige så godt, da jeg ikke har læst bøgerne – er det en fremragende thriller. McQuarrie er ferm til at skrive den slags, og han demonstrerer her, at han også kan instruere. Det er ikke overraskende, at Cruise nærmest slavebandt ham til sit store filmslagskib.
Plottet omhandler en snigskytte, der myrder flere uskyldige mennesker midt på gaden. Beviserne udpeger hurtigt en gerningsmand, og han forlanger Jack Reachers hjælp. Men Jack Reacher er ikke hans ven, tværtimod.
Han lader sig alligevel overtale til at kigge nærmere på sagen af den mistænktes yndige forsvarsadvokat (Rosamund Pike). Det skaber panik i fordækte kredse, og pludselig vil nogen stoppe hans efterforskning. Men selv i Tom Cruise’ størrelse er Reacher ustoppelig.
Faktisk fungerer størrelsen godt for filmens spændingsniveau. Det er mere realistisk, at alle vil prøve kræfter med Reacher, når han ikke er et regulært bøfmonster. Cruise’ Reacher kan udfordres, endda presses.
God, gammeldags action
Den blev en moderat succes, og den fik en enkelt efterfølger tilmed. Men den overskygges af næsten alle andre film på stjernens filmografi, fordi de enten er større succeser eller skiller sig mere ud. Det er en af de film, man næsten glemmer, han lavede.
Men den er værd at huske – og gense. Den er en solid tilføjelse til sin genre. Bedre end mange andre målt på kvaliteten af både manuskript og produktion.
Samtidig er den old school. Praktiske effekter og god, gammeldags action. Den repræsenterer noget af det, vi næsten er ved at miste, og måske er det en af grundene til, at den står stærkere ved gensyn. At den føles mere unik nu end dengang.
I skrivende stund kan du se både den og efterfølgeren på Netflix.
