Spielberg, 1983: “Look how they massacred my boy!”
Jaws 3-D er en gyser fra 1983 instrueret af Joe Alves, hans første og eneste tur i instruktørstolen. Til gengæld arbejdede han som Production Designer på de første to film samt bl.a. Close Encounters of the Third Kind.
Handlingen er rykket fra Amity Island til SeaWorld Orlando i Florida. Her arbejder Brodys voksne søn, Mike, som chefingeniør. Vandparken er midt i en større fornyelse, da en stor, hvid haj slipper ind i lagunen.
På rollelisten finder vi unge 80’er-talenter som Dennis Quaid og Lea Thompson samt en garvet rotte i faget, Louis Gossett Jr. Desværre får ingen af dem nok at arbejde med.
Der er grænser for, hvor meget man kan variere en hajfilm, men de gør et ihærdigt forsøg med kulisseskiftet til SeaWorld. Det giver nye muligheder, og handlingen er ikke bare en gentagelse af de første to film.
Hajer i bakgear
Som originaltitlen afslører, er den filmet og produceret i 3D. Det betyder desværre, at rigtigt mange undervandsoptagelser er lavet med green-screen-teknologi, så ubåde, afrevne lemmer m.m. kan træde ud af skærmen. Det er ikke bare et grimt alderstegn, det er også rigtigt dårligt håndværk.
Det gør ikke oplevelsen bedre, at min BluRay er overraskende uskarp og grynet. Måske er det svært at konvertere 3D til 2D? Jeg ved det ikke. Men det spolerer oplevelsen yderligere.
Sjovt nok er de pæneste optagelser i hele filmen de rigtige (uden 3D) undervandsoptagelser med dykkere og fisk og et stk. gummihaj. Selvom de er mørkere, er de skarpe og flotte.
Effekterne og kvaliteten af udgivelsen er dog ikke de eneste problemer. Det er også en ret typisk gyser-3’er. Når alle de gode kræfter fra originalen (og evt. den første efterfølger) smutter videre, kommer Hollywoods sekundahold og tager over.
Dels er den bare lidt ringere over hele linjen. Skuespillet, manuskriptet osv. Men der er også nogle meget spøjse idéer og kreative valg her og der. Ufrivilligt morsomme tilmed. F.eks. hajer i bakgear. Selvom jeg sætter pris på, at de prøver noget nyt, er det ikke nok.
