Jurassic Park er en af nyere tids helt store klassikere. Den var et kæmpe biografhit i 1993 og den mest indbringende film nogensinde frem til 1998, hvor den blev slået af James Camerons Titanic.
Det er en banebrydende effektfilm og en imponerende bedrift, der krævede udvikling af helt ny teknologi og teknikker samt omskoling af datidens animatorer. CGI havde ganske vist været på vej i flere år med mange mere eller mindre vellykkede eksempler, og førnævnte Cameron havde leveret det hidtil bedste forsøg i Terminator 2.
Men Steven Spielberg mobbede gulvet med sin kollega, for dinosaurerne i Jurassic Park er perfekte illusioner. De ligner rigtige væsener. Det burde være umuligt i 1993.
Sidst, men ikke mindst, er det også en familiefilm og et godt, gammeldags actioneventyr, der appellerer til alle og især dem, der stadig har et indre legebarn. Der er bare et eller andet over dinosaurer, der taler til dit 8-årige jeg.
Den er baseret på en roman af Michael Crichton, hvis bedrifter i filmbranchen også tæller den oprindelige Westworld samt Runaway og mange andre.
Mareridtsagtig udflugt
Kort fortalt handler den om rigmanden John Hammonds forsøg på at skabe en dyrepark baseret på den nyeste genteknologis evne til at klone og genskabe uddøde, forhistoriske arter. Før han åbner parken for almindelige besøgende, inviterer han nogle eksperter til at vurdere løjerne. Uheldigvis udvikler det sig til en mareridtsagtig udflugt, da parkens sikkerhed går ned, og de farlige dinosaurer slipper løs.
Det er en fantastisk film. Rollelisten er fuld af gode, velskrevne karakterer, ikke mindst og især kaosteoretikeren Ian Malcolm, legemliggjort af vores alle sammens yndlingsJeff, den gode hr. Goldblum, som du kender fra bl.a. Fluen, Independence Day or mange andre.
Der er en spændende fortælling med masser af action og uhygge, men også med hjerte og sjæl, hvis man må være så corny. Det er klassisk Spielberg.
Endelig er der effektarbejdet. Det er simpelthen utroligt. Det eneste negative, man kan påpege, er nogle ganske få detaljer omkring lys og farver ift. de optagelser, hvor dinosaurerne klippes ind. Men det er et ubetydeligt øf, der blegner ved siden af teksturernes detaljegrad, og dyrenes naturtro bevægelser. Det er vanvittigt imponerende animationsarbejde. I dag forventer man mindst samme kvalitet i selv billige CGI-film. Men det her er en film fra 1993. Computerteknologi var et helt andet sted dengang.
Den rammer højeste niveau på alle parametre og fortjener naturligvis alle ti hjerter.
