Jurassic World er den fjerde film i Jurassic Park-franchisen. Den foregår 22 år efter den første film, hvor alting gik galt, da Dennis Nedry (“Newman!”) forsøgte at stikke af med nogle dino-æg.
Denne gang er det lykkedes parkens arvtagere at åbne dørene for publikum, og der er derfor lagt op til en baskeægte katastrofefilm af dino-kalyptiske proportioner. For naturligvis går det galt. Det gør det da. Alle ved det. Intet er spoleret.
Filmen er en anelse uoriginal. Handlingen trækker en del på den første film med en god portion Dødens gab 3 ovenpå. Ingen lytter, da det trækker op til at gå galt, og derfor går det rigtigt, rigtigt galt. Men det er god underholdning.
Den nye Kurt Russell
Det nye hold består af bl.a. Chris Pratt, vores Marvel-mand i rummet, Star-Lord. Han er perfekt i den type store actioneventyr. En ny generations Kurt Russell. En charmerende, morsom hverdagshelt, der har den nødvendige mængde svulmende muskler, når det gælder.
Bryce Dallas Howard er filmens heltinde, og hun udfylder rollen lige så perfekt. Hun er mere end bare et stykke velformet, opdullet vedhæng. Hun er en god, moderne heltinde, og hun matcher Pratt godt.
Sidst, men ikke mindst, er Vincent D’Onofrio en fin, skurkagtig type. Et dumt svin, der gør alt det, man forventer, og til fulde fortjener sin skæbne. Hø hø.
Det er ikke raketvidenskab. Der er ingen store overraskelser. Filmen er alt det, du forventer af sådan en film. Tiden, hvor Spielberg kunne overraske og imponere med CGI-udviklingen, er forbi. Den kan naturligvis ikke leve op til originalen. Men den leverer fed underholdning, hvis man ikke forventer, den kan mere, end den kan.
