Ladyhawke

Ladyhawke er en eventyrfilm fra 1985 instrueret af Richard Donner. Handlingen foregår i det 12. århundrede og følger lommetyven Phillippe, der finder en vej ud af fængslet i byen Aquila. Byens onde biskop er rasende, for ingen er nogensinde flygtet, så han indleder en menneskejagt på stakkels Phillipe. Men Philippe bliver reddet af en mystisk, sort ridder, der ønsker hans hjælp til at bryde ind i Aquila for at dræbe biskoppen, som har kastet en forbandelse over ham og hans hustru, Isabeau.

Sværd og trolddom

Det er et rigtigt eventyr. En klassisk kamp mellem gode og onde kræfter i en tid og verden med både sværd og trolddom. Men der er også humor og en smuk kærlighedshistorie. Richard Donner er manden bag Superman-filmene, og selvom Ladyhawke er en film i middelalderen med en helt anden type historie, er det en familiefilm i samme ånd.

Selvom du kender vejen og ved hvordan et rigtigt eventyr ender, er handlingen medrivende og overraskende. Matthew Broderick er sjov, Rutger Hauer er sej, og Michelle Pfeiffer er skæppeskøn. Eventyret fortæller os, hun er så smuk og dejlig, at alle forelsker sig i hende.

Det er ikke engang løgn.

Nøgleord: , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.