Lethal Weapon 2 starter til tonerne af Looney Tunes-melodien. Ikke hele molevitten, men en lille bid. Lige akkurat nok til at give dig et hint om, hvad der er i vente. For det er en sjovere film. Makkerskabet og de indbyrdes drillerier er på plads. Riggs er ikke længere selvmordstruet. Humøret er sågar højt. Omend han har svært ved at overbevise politiets psykolog om, han er rask.
Hvis det var en Marvel-film, ville onde tunger brokke sig over de mange jokes midt i alvoren. Men i 80’erne havde ingen den slags forbehold. Det er tværtimod et af årtiets største kendetegn på filmsiden. Den gode, gammeldags actionkomedie, hvor humor og brutal action gik hånd i hånd.
Det skal nævnes, at jeg er stødt på folk, der foretrækker 1’eren, fordi den er mere alvorlig. Men 2’eren har også drama og alvor, jeg ikke vil afsløre her.
Forrygende actionkomedie
Ud over at være en forrygende actionkomedie af Richard Donner og Shane Black, er det også en franchise-skabende 2’er. Hvor 1’eren introducerede Riggs og Murtaugh, er det 2’eren, der udbygger og fasttømrer spillereglerne i deres filmverden.
Seriens mest komiske karakter, Leo Getz (Joe Pesci), dukker først op på filmplakaten i den 3. film, men det er 2’eren, der føjer ham til holdet.
Endelig er der skurken, en sydafrikansk konsul, der smugler guld og handler narko. Han er gennemført ond og repræsenterer et af verdenshistoriens sorte kapitler, apartheid. Han minder mig om Bond-skurken Blofeld, og jeg troede et øjeblik, han havde haft den rolle også. Det har han ikke. Men han er en fantastisk skurk.
Hov, jeg har glemt at nævne Patsy Kensit. Smukke, charmerende Patsy Kensit. Hun er konsulsekretæren Rika van den Haas, og Riggs forelsker sig på stedet.
Hun er bedst kendt fra Lethal Weapon 2, selvom hendes karriere tæller meget andet. Hun havde også et hit med Pet Shop Boys-nummeret I’m Not Scared i bandet Eighth Wonder i 1988. I 90’erne var hun gift med Liam Gallagher fra Oasis.
