Hvis du synes, at titlen lyder bekendt, er det ikke uden grund. Lost in Space var oprindeligt en TV-serie fra 1965, der handlede om familien Robinson, som forliser på en rumrejse. Handlingen er en nyfortolkning af Johann David Wyss’ roman Den schweisiske familien Robinson fra 1812, som er inspireret af Daniel Defoes Robinson Crusoe. Men i stedet for at strande et sted i Ostindien i 1800-tallet, strander TV-seriens familie et ukendt sted i rummet.
Hvis den gamle TV-serie er før din tid, husker du muligvis filmen fra 1998 med en perlerække af store skuespillere; Gary Oldman, William Hurt, Mimi Rogers, Heather Graham og … Joey fra Venner. Filmen floppede, men det var ikke kun Joeys skyld.
Tilbage til den nye TV-serie. Præmissen er i store træk den samme. Familien Robinson er en del af en større gruppe kolonister, men de forulykker og strander på en fremmed planet, hvor farerne lurer over alt, og de må samarbejde og tænke kreativt for at overleve.
Jeg har aldrig set den gamle TV-serie, og det er mange år siden jeg så filmen, så der er ingen grund til at sammenligne yderligere. Den nye TV-serie står fint på egne ben, og selvom idéen ikke er original, er den tilpas forskellig fra de fleste andre science fiction-serier. Handlingen er en god blanding af overlevelseskampen og familiedramaet, men det er ikke en sæbeopera. Det er et velproduceret og underholdende rumeventyr, og der er kun få steder, hvor den snubler i en kliché eller to.
Du kan se hele første sæson på Netflix.
