Marco effekten er en dansk thriller fra 2021. Det er den femte filmatisering af Jussi Adler-Olsens populære bøger om Afdeling Q, hvor de uopklarede sager havner.
Marco er en ung, østeuropæisk dreng, der tages af grænsekontrollen på et tog på vej ind i Danmark. I hans besiddelse er et pas, der tilhører William Stark, en pædofili-anklaget svømmetræner, der forsvandt for flere år siden. Derfor genåbnes sagen i Afdeling Q.
De fire første film havde Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som den traumatiserede kriminalbetjent, Carl Mørck. Men forfatteren var aldrig tilfreds med det valg, og da han fik chancen, krævede han en udskiftning.
Ulrich Thomsen har overtaget rollen. Jeg har ikke læst bøgerne, men jeg talt med en ven, der har, og meldingen er, han ligger tættere op af Carl i bøgerne. Hvilket var Jussis mål.
If it ain’t broken…
Jeg kunne godt lide Nikolaj. Jeg synes faktisk, han er bedre end Ulrich. Men det kan også skyldes filmen selv. Ulrichs version er sværere at holde af. Der mangler et eller andet. Men Ulrich gør sit bedste med det, han har.
Historien er en Afdeling Q-klassiker. Den starter med det, der ligner en simpel sag, og langsomt afdækkes flere og flere lag. Der er et større komplot med bagmænd højt hierarkiet. Mere vil jeg ikke afsløre.
Du gætter nogle detaljer undervejs. Andre vil formentlig overraske dig. Det er et udmærket plot, omend en smule kringlet og lidt for hastigt og kluntet eksekveret i den afsluttende fase.
Jeg under gerne Ulrich en omgang mere. Måske vil han vokse med rollen. Men det føles lidt som om, at de har forsøgt at fikse noget, der ikke var i stykker.