My Spy: The Eternal City er en spionkomedie fra 2024 instrueret af Peter Segal (Tommy Boy, Anger Management mfl.). Det er efterfølgeren til My Spy fra 2020, også instrueret af Segal. Ingen relation til Steven Seagal.
Titlen referer til Rom, der også kaldes den evige by. Alligevel er den ikke helt velvalgt, da det lyder mere som titlen på et actioneventyr a la Indiana Jones, eller sågar en fantasy-film a la Harry Potter, hvilket det jo ikke er.
Chloe Coleman er skudt i vejret siden den første film, og hendes rolle må følge med. Den nu 14-årige Sophie er teenager med stort T, og hendes seje spionbonusfar er ikke længere sej, men lige så pinlig som alle andre forældre.
Hun accepterer modvilligt hans eksistens, da han tager med hende til Venedig, hvor hendes skolekor deltager i en international dyst. Her forsøger hun at slå sig løs og blive dus med sin drømmefyr, mens spionbamsen kæmper for sin relevans i teenagepigens liv.
Feel-good-spionkomedie
Men det er ikke alt. Der er naturligvis et mere actionfyldt plot under opsejling. Pludselig bliver hendes bedste ven bortført, og så må hun og hendes bøffede bonusfar droppe familiefejden og samarbejde som en far-datter-spionduo.
Historien udvikler sig i en velkendt, men også velkommen retning. I den første film var de stadig fremmede for hinanden. Naturligvis er der flere følelser og mere på spil efter fire års familieliv mellem de to film.
Spionplottet spiller andenviolin, men sørger for action og en god rystesammentur. Andre plottråde dækker Sophies teenage- og kærlighedsliv. Det er stadig først og fremmest en familiefilm for hendes aldersgruppe.
Den er sjov, ganske vist lidt for fjollet for sit eget bedste i visse scener, men overordnet ganske underholdende og feel-good-agtig. Måske vil internettets gnavne, gamle mænd hade den, men den er heller ikke til dem.
I skrivende stund kan du se den på Prime.