Oldboy

Josh Brolin som røvsparkende reklamemand.

Oldboy er en thriller fra 2013 instrueret af Spike Lee. Han er manden bag film som Jungle Fever og Malcolm X.

Handlingen følger en alkoholiseret reklamemand, der kidnappes og holdes indespærret uden forklaring i 20 år. En dag bliver han pludselig sluppet fri, men det viser sig, han stadig er fanget i en gal mands spil, og han er nødt til at spille med, hvis han vil have svar.

Josh Brolin, kendt af filmnørder siden 1985, hvor han debuterede i Steven Spielberg og Richard Donners The Goonies, imponerer som benhård actionstjerne, og hans skønne medspiller, Elizabeth Olsen, bedre kendt som Scarlet Witch i Marvels filmunivers – eller som lillesøsteren til Olsen-tvillingerne fra Hænderne fulde – er … nej, jeg vil ikke afsløre for meget. Men hun er god også.

Det er en barsk, medrivende, velskrevet og uforudsigelig film med en overraskende slutning, jeg naturligvis ikke vil afsløre her. Der er masser af rå action, og jeg vil sammenligne den med film som John Wick og Everly. Det overrasker mig, den ikke var et større biografhit, for der er et publikum, som tørster efter film som den.

Faktisk er den et remake af en sydkoreansk film fra 2003, som er baseret på en Manga-tegneserie. Det ser ud til, at anmelderne foretrak originalen. Jeg har (endnu) ikke set den, så mine friske øjne kunne lide, hvad de så.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.