Det er lille nytårsaften, og jeg varmer op til morgendagen med en dansk nytårsklassiker, Olsen-banden går i krig. Det er den, hvor banden hænger på rådhusuret.
Det er den 10. film i serien. Jeg springer dermed en masse over, da den sidste, jeg genså (og anmeldte), var den tredje, Olsen-banden i Jylland. Men filmene kan sagtens ses uafhængigt af hinanden.
Det er i øvrigt den tredjemest sete danske biograffilm målt i antal solgte billetter. Den overgås kun af de to forrige Olsen-banden-film, hvilket vidner om filmenes popularitet. Du skal ned på femtepladsen for at finde en film fra de sidste ti år. Det er Ternet Ninja.
Denne gang bliver Egon lukket ud før tid i anledning af Dronningens fødselsdag. Det spolerer hans plan, da det tager tid at time og tilrettelægge den slags. Samtidig har Yvonne fået arbejde og opdaget, hvor meget skattefar beholder, så hun vil gerne være millionær og slippe for den slags ubekvemmeligheder.
Kuppet over alle kup
Heldigvis er Egon ikke sådan at slå ud, heller ikke selvom “de” tager røven på ham igen og igen. Han finder en udvej og lægger sin plan, og vanen tro er det et kup til millioner. Det største kup nogensinde. Kuppet over alle kup. Lad os så komme i gang!
Åh, hvor jeg hygger mig. Det er en skønherlig film fra den danske filmskats gyldne år, hvis du spørger mig. Især disse senere film, hvor formlen er faldet helt på plads og alting er, som det plejer. Det lyder måske mærkeligt at foretrække det velkendte, men formlen er bare så genial, den holder hver gang.
De mange skænderier, de finurlige gloser, de vidunderlige karakterer inkl. de herlige biroller. De opfindsomme kup, hvor selv de mindste ting gør den store forskel. Men også variationerne over den gode, gamle formel. De nye påfund og overraskelser.
Den store finale, den famøse scene med rådhusuret, er i sig selv en betydelig bedrift. Den er jo lavet med praktiske effekter og rigtige kulisser, og man tror næsten, de hænger der. Illusionen er fuldkommen og en jubilæumsfilm værdig. Sikke en fejring.
