Efter gårsdagen gode, gyselige gensyn med Arnold i Terminator fik jeg lyst til mere, og en anden ikonisk actionklassiker, der kan tage kampen op med Camerons mesterværk om titlen som den bedste Arnold-film, er tilfældigvis også et actionbrag efter en gyser-opskrift.
Titelfiguren er nemlig et udenjordisk rovdyr, der jagter og slagter sine ofre i bedste slasher-stil, og den eneste årsag til, det ikke er en regulær gyser, er at den hjælpeløse teenage-flok er erstattet med en gruppe muskelsvulmende elitesoldater, og Arnold ville ondulere alle, der kalder ham filmens “final girl.”
I modsætning til førnævnte Terminator er det en enkel og lineær fortælling. Bortset fra en enkelt krølle vedr. soldaternes mission, er den som en hver anden slasher-film, og persongalleriet kunne lige så godt sidde på samlebåndet i en slagtehal og afvente deres blodige skæbne.
Supersej filmskurk
Alligevel er der vokset en lige så fyldig mytologi ud af filmen, og franchisen tæller i dag adskillige efterfølgere inkl. spin-offs og cross-overs samt bøger og tegneserier, der udbygger universet. Alt sammen fordi titelfiguren er en supersej filmskurk med masser af potentiale.
Men handlingen i den første film er enkel og ligetil. På det punkt kan den ikke udfordre Terminator. Til gengæld oser den af machismo, er fuld af fede one-liners, seje soldater med hver deres unikke særtræk og masser af bloddryppende action. Den er klichefyldt som bare pokker, men det fungerer på den der megafede facon, der taler til din indre 12-årige.
Det skal ikke misforstås, den er enkel. Samlebåndet er ikke en snorlige tur gennem en klinkebeklædt slagtehal, men en farefuld færd i en sydamerikansk jungle, og fordi filmens “byttedyr” er en flok veludrustede lejesoldater, er det ikke alene op til filmens “Jason” at skabe underholdningen. De bidrager alle, og Arnold runder af med en opfindsomhed, der matcher Kevins i Alene hjemme.
Det er en fremragende actionfilm – og en effektiv gyser på sin egen Arnold’ske måde.
