Sense8 er en TV-serie fra 2015 skabt, skrevet og delvist instrueret af søskendeparret Lana og Lilly Wachowski (The Matrix) til Netflix. Handlingen følger 8 personer, der opdager, at de er telepatisk forbundet. Det gør dem i stand til at dele hinandens glæder og sorger, men også at trække på hinandens erfaringer og endda træde i hinandens sted i krævende og livstruende situationer. Desværre kan de ikke nyde deres spirende sammenhold i fred, for der findes en hemmelig organisation kaldet BPO, og den jagter personer som dem.
Det er en unik TV-serie. Naturligvis er der elementer, du har set før. Telepatiske evner, hemmelige organisationer, en klassisk kamp mellem gode og onde kræfter. Men fortællestilen er unik. Du følger de 8 personer i hver deres liv i forskellige dele af verden, men pga. deres telepatiske forbindelse er de også alle en del af hinandens liv. Det giver mange usædvanlige scener, hvor de deltager på kryds og tværs, observerer, kommenterer og træder til, når der er behov.
Den minder mig mest af alt om Cloud Atlas, også en film af Lana og Lilly, hvor man følger flere personer og handlingsforløb på kryds og tværs, som er bundet sammen af et gennemgående tema, der bidrager til en overordnet fortælling. Det går igen i Sense8, men her følger du ikke personer på tværs af tidsperioder, kun landegrænser og verdenshave, og de er direkte forbundet til hinanden via telepati.
Elefanten i rummet
Lad os få en elefant ud af rummet. Jeg har set mange debatter online, hvor kritikere hænger sig i, den propaganderer politik og ideologi, som generer eller forstyrrer dem. Gyldendals leksikon definerer propaganda som envejskommunikation, der anvender billeder og musik til at påvirke modtagerens holdninger og adfærd. Den beskrivelse passer på masser af film.
Budskabet i Sense8 handler om at se ud over det, der gør os forskellige, og i stedet fokusere på det, vi har til fælles. Det kommer til udtryk i de 8 hovedpersoners oplevelser og kampe mod dem, der mener, deres forskellighed skal definere og begrænse dem. Det kunne være en sydkoreansk forretningskvinde, der kæmper mod traditionelle kønsroller, eller en buschauffør fra et fattigt kvarter i Kenya, der kæmper mod klassedeling. Der er ovenikøbet homoseksuelle og en transperson på rollelisten. Uha, uha. Men hvis den form for “propaganda” skulle påvirke nogen til at blive mere imødekommende og tolerante, så er det nok ikke så slemt endda.
Smuk og fascinerende
Jeg er vild med Sense8. Idéen er fascinerende. Handlingen er medrivende. Der er spænding, drama, action, humor, romantik og endda erotik. Og produktionen er lige så enestående. Scenografien er fantastisk. Eksotiske lokationer, flotte landskaber og skønne, skønne billeder. Det er på alle måder en smuk TV-serie. Kunstnerisk udført med sans for alle detaljer.
Min eneste kritik er i småtingsafdelingen. De 8 hovedpersoners egne handlingsforløb er veludførte. Man lærer dem godt at kende, og man føler virkelig med dem. Men det går nu og da ud over det overordnede plot, kampen mod BPO, som enten går næsten i stå eller springer meget hurtigt fremad. Ikke desto mindre er det for mig i småtingsafdelingen, da jeg stadig nyder de 8 hovedpersoners egne kampe og oplevelser også.
Anden sæson udkom 5. maj 2017. Begge sæsoner ligger på Netflix.
