Snakes on a Plane er en actionthriller fra 2006 instrueret af David R. Ellis. Han har også instrueret Final Destination 2, og så har han været Second Unit Director på adskillige storfilm, bl.a. Patrioternes spil, The Devil’s Own og Waterworld.
Filmen blev et hit på internettet, længe før den var færdig. Screenwriteren Josh Friedman bloggede om den, og internettet tog hurtigt titlen til sig. Internetbrugere gik så vidt som at indspille mindre spoofs og sange baseret på idéen, lave filmplakater og meget andet. De indspillede ovenikøbet flere nye scener for at imødekomme de mange fans’ forventninger.
På grund af al den hype forventede man, den også ville blive et biografhit. Men den indtjente kun 62 mio. dollars, og det rakte til en plads som nr. 94.
Motherfucking snakes
Idéen har kult-potentiale, fordi den er langt ude. Men til gengæld er den langt ude. Og det er ikke fordi, det er en komedie. Plottet er ganske enkelt, at en ung mand bliver vidne til et mord begået af en gangsterboss på ferieøen Hawaii. FBI samler ham op for at transportere ham til fastlandet, så han kan vidne, men gangsterbossen smugler en kasse fuld af slanger med en tidsindstillet lås ombord på flyet. Undervejs slippes slangerne løs.
Det er sgu langt ude. Den er fuld af tåbeligheder, og klichéerne står i kø. Samuel L. Jackson er altid sej, og han gør sit bedste for at bande over de “motherfucking snakes on this motherfucking plane” igen og igen. Det er bare ikke nok. Øv.
Efterord
Snakes on a Plane var formentlig for tidligt ude. Der er et marked til den type film i dag. Machete er et af de bedste eksempler. Den indtjente faktisk mindre, kun 44 mio. dollars, men den kostede også kun 10 mio. at producere. Sharknado-filmene er et andet eksempel. Der er seks (!) af dem. Det er film, der omfavner deres B-filmskvaliteter. Snakes on a Plane gik ikke langt nok.
