Crank

Jeg havde intet hørt om Crank, før jeg så den. Men Jason Statham har tidligere vist, at han kan sparke røv, og umiddelbart lød den ikke til at være hverken værre eller bedre end hans seneste film, The Transporter 2, så jeg tænkte, joh, hvorfor ikke? I Crank spiller han en lejemorder, der bliver forgiftet og må holde pulsen oppe, for at giften ikke får bugt med ham, før han kan nå at hævne sig. Lige ud af landevejen.

Men jeg tog fejl. Og det på den fede måde. For Crank er i den grad en uventet og ualmindeligt positiv overraskelse. Jovist, det er et actionbrag, og den er proppet med fede biljagter, bøllebank og meget andet. Den er klippet i bedste MTV-stil og i øvrigt udstyret med et fedt soundtrack, der svinger fra hardcore hip hop til hardcore rock. Et perfekt match. Men det fedeste ved filmen er nu engang den møgbeskidte humor. Det er en absurd, vanvittig actionkomedie, der tager røven på dig igen og igen og igen. Og så igen og igen og igen. Og igen. Og så lige igen. Og igen.

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *