Ultraviolet

Ultraviolet er et futuristisk actionbrag med Milla Jovovich instrueret af Kurt Wimmer, der også stod bag den forholdsvis ukendte Equilibrium – a.k.a. Cubic i nogle territorier – med Christian Bale. Og alt tyder på, at Ultraviolet vil ryge lige så hurtigt i glemmebogen. Forskellen er dog, at Equilibrium faktisk fungerede ganske godt, mens Ultraviolet falder helt igennem.

Det store problem er filmens plot og handling. Milla spiller en oprører med overmenneskelig hurtighed og styrke – og muligvis en antydning af hugtænder? Hun er blevet smittet med en virus, og filmen forklarer, at denne virus har eksisteret i flere århundreder. Den er et resultat af et fejlslagent eksperiment; et forsøg på at skabe supersoldater, men i stedet udviklede den sig i en anden retning og blev samtidig smitsom. Filmen kalder denne virus for HVG (hemoglophagic virus), og ordet vampyr dukker først op senere. Hemoglophagic er ikke engang et rigtigt ord. Det minder om ordet hematophagic, der beskriver dyr, som spiser blod. Men det er dog stadig et sjældent anvendt fremmedord, og selvom det ikke er ualmindelig praksis at lege med ordene på den måde i film, plejer man stadig at få en god lægmandsforklaring også. Det gør man bare ikke i Ultraviolet.

Første gang man hører ordet vampyr, er da Milla støder på en kineser og på kinesisk siger noget lignende: “Du er ikke en ærkepræst. Du er ikke en vampyr. Du er kun en blodkineser.” På det tidspunkt har man stadig ikke for alvor fanget, at der er tale om en vampyr-virus, så man sidder måbende og tænker: Hvad?! Ærkepræst?! Vampyr?! Blodkineser?! Hvad snakker damen om?! Det er som at se en efterfølger, hvor filmmagerne forventer, at man har set originalen og kender alle detaljerne i det univers, de har skabt. Men Ultraviolet er alt, du får. Og den har et alvorligt forklaringsproblem.

Man kunne tænke, at filmmagerne vil bevare mystikken og først samle trådene til sidst, men for det første kræver det et velskrevet manuskript, der afvikler mystikken og afslører nødvendige informationer på de rigtige tidspunkter, og for det andet er det ikke det, der sker. Selv da rulleteksterne ruller, er man forvirret.

Advarsel! Spoilere i dette afsnit! Vi kender vampyrer som overmenneskeligt hurtige og stærke, hverken levende eller døde og derfor usårlige og så godt som udødelige, men til gengæld overfølsomme overfor sollys, vievand m.m. Milla er ganske vist hurtig og stærk, men hun er også levende og sårbar. Hun bliver på et tidspunkt skudt og genoplivet, og hendes redningsmand fortæller hende, at hendes hjerte gik i stå flere gange under operationen. Så hun er ikke udød, som vampyrer typisk er. Tværtimod er hun døende. Hun vil dø af den virus, der er i hendes krop. Hun kan desuden gå rundt i dagslys, og på intet tidspunkt drikker hun blod, så hvad er det lige, der gør hende og andre inficerede til vampyrer? De kunne lige så godt have kaldt hende en zombie, der ikke rådner, eller en varulv uden pels.

Men når al denne kritik er hældt udover Ultraviolet, så vil jeg slutteligt tilføje, at det faktisk er en visuelt flot film, der måske kunne have været banebrydende, hvis bare resten havde været udført bedre. Actionsekvenserne er fede, og der er masser af flotte kampscener med The Matrix-lignende kung fu. Det er måske ikke 100% originalt længere, men det er stadig underholdende, og i øjeblikke glemmer man den frustrerende handling.

Jeg håber, at Kurt Wimmer tager sig sammen, for hvis han får styr på de ting, der halter, så kan han måske skabe noget en dag, der fejer benene væk under os. Jeg ønskede virkelig, at Ultraviolet var bedre, end den var. Men desværre …

Nøgleord: , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *